Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wessel, Johan Herman, 1742–85, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i nyere Sprog, især Fransk og Engelsk, men fik aldrig nogen
Embedsexamen. Hans Helbred var svageligt og hans Energi for
ringe til at overvinde Lysten til et mageligt og muntert Liv, der
lod hver Dag have sin Plage. Derfor afsatte hans eminente
komiske Begavelse og formelle Sans kun spredte og tilfældige Frugter;
han levede kummerlig fra Haanden og i Munden af Sprogundervisning,
tilbragte sin rigelige Fritid i lystigt Samkvem med begavede
unge Landsmænd og strøede sit Vids og sit Lunes Gnister
om sig i halv improviserede Indfald uden at samle sig til
alvorligt poetisk Arbejde.
Det er bekjendt, hvorledes de vaagnende nationale
Modsætninger og den spirende Interesse for Theater, Litteratur og
Kritik i sidste Halvdel af det 18. Aarhundrede fremkaldte et stærkt
pulserende offentligt Liv i mindre Kredse, paa Kaffehuse og
Vinstuer og i der fra udgaaende litterære Selskaber, der øvede sig i at
tumle med Dagens Spørgsmaal i Visens, Satirens og Vittighedens
Form. Fremmest blandt disse staar «det norske Selskab» paa
Md. Juels Kaffehus i Sværtegade, Samlingsstedet for de i
Kjøbenhavn temmelig hjemløse studerende Nordmænd, de kvikkeste
Hoveder blandt Datidens Ungdom. Her havde W. sit Tilhold; uden
at indtage nogen officiel Førerstilling blev han ved sin overlegne
Begavelse og fordringsløse Elskværdighed Sjælen i Selskabet, og
her fik han Impulserne til sine betydeligste Arbejder.
Selskabet stiftedes i Foraaret 1772 som Modvægt mod den
danske Kritik af Joh. Nordal Bruns Sørgespil «Zarine», hvori
Nordmændene saa et Udslag af national Skinsyge. Det er da et
paafaldende Bevis paa W.s selvstændige og sikre Smag saa vel som
paa Selskabets Fordomsfrihed, at hans berømte Indlæg i denne
Strid (der vistnok var skrevet før Selskabets Konstitution, men
udgivet paa Vennernes Foranledning), snarest gik i modsat
Retning, imod den af Nordmændene Bredal og Brun indførte
franskitalienske Synge- og Sørgespilstil paa Theatret. Vistnok var W.
selv næppe klar over sin Satires Rækkevidde, om han end ogsaa
hos sine egne Landsmænd kunde se den Opstyltethed, som ellers
var den norske Natur saa meget imod, f. Ex. hos Ewald. Men
da han skrev «Kjærlighed uden Strømper», tilsigtede han kun at
frembringe en spøgende Bagatel, et Udslag af den godmodige
indbyrdes Persiflage, som siden trivedes saa frit inden for Norske
Selskab. Han havde endnu intet offentliggjort og havde heller
ingen Tanke om at bringe dette Stykke offentlig frem. Det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
