Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wergeland, Nicolaj, 1780–1848, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kritik ogsaa nævnes blandt Forbrydelserne, og den milde Jacob
Aall udtaler dette 4 Aar før W.s Død uden at blive modsagt:
Den fremkaldte Modskrifter fra flere af Landets bedste Forfattere,
men blev dog med al sin Bitterhed, Overdrivelse og
Uefterrettelighed Udtryk for en almindelig Mening i en Tid, da alle Tanker
samlede sig om Selvstændigheden. Kom Bogen saaledes til for en
Del at virke bestemmende for Ungdommens politiske Tænkemaade
frem i Tiden, saa har den ikke bragt sin Forfatter Ros, Ære
eller Fordel. For Carl Johan kunde et Skrift af den Natur ikke
være behageligt i en Tid, da han havde vanskelige diplomatiske
Forhandlinger med Norges tidligere Konge, og i Regeringen sad
3 danske Mænd, der næppe have glemt det skarpe Angreb paa
deres Fødeland. Allerede 1817 udkom 2. Oplag – ligesom 1.
anonymt –, men her var i Titelen Ordet «Forbrydelser» ombyttet
med det mildere «Forhold».
Fra det politiske Liv trak W. sig tilbage, da han var kommen
i Ro paa Ejdsvold, men han var ikke uden Tanke om at flytte
her fra, og Christianssands Bispestol blev Gjenstanden for hans
Ønsker helt op i hans Alderdom. Da han meldte sig til den
1832, udsendte han et temmelig vidtløftigt Arbejde – 14
Paragraffer Kirke- og Undervisningsvæsenet vedkommende – hvori han
tager Ordet for adskillige Reformer, bl. a. en «Purifikation» af
Katekismen, der maatte befries fra Djævelen, den gamle Adam osv.
Vi have i dette Arbejde den sidste betydelige Udtalelse af den
gamle Rationalisme i den norske Kirke, men nogen Virkning fik
den lige saa lidt som hans i 1836 udgivne Katekismusforklaring.
I denne Tid fik han rig Anledning til Benyttelsen af sin kritiske
Evne, der i mange Aar var skærpet ved flittigt Studium af den
franske Litteratur. 1832 fremkom Welhavens heftige Angreb paa
hans navnkundige Søn, hvis Parti han tog i en Bog «Henrik
Wergeland forsvaret som Digter og Menneske», der i den nyere
Tid har vundet mere Anerkjendelse end i Forfatterens Levetid og
længe efter. Det samme kan ikke siges om det af patriotisk
Harme fremkaldte Angreb paa Welhavens «Norges Dæmring».
De poetiske Arbejder, vi have fra W.s Haand, ere ikke
betydelige. Man faar ved enkelte af dem et Indtryk af, at den
skarpe kritiske Aand har manglet Selvkritik. Han havde Hang
til det pathetiske, til dristige og mindre korrekte Billeder, hvilket
gik i Arv til hans Søn. For denne var han en Stræng Kritiker
midt i sin Beundring og en alvorlig Tugtemester uden at kunne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
