- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
370

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Veile, Jacob Madsen, 1538–1606, Biskop - Weinmann, Hans Jørgen, o. 1667–1759, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1586 deltog han med Byens Øvrighed i Udarbejdelsen af en
Politiordning, som forbød den tiltagende Overdaadighed, særlig ved
Bryllupper og Barsler.

Sine lykkeligste Aar tilbragte V. i Ribe, i fortrolig Omgang
med A. S. Vedel (ovfr. S. 292), med P. Hegelund (VII, 211) og med
H. L. Amerinus (I, 195), som blev hans Svigersøn, og baaret oppe
af Byens indflydelsesrige Patricierfamilier, til hvilke han var
knyttet ved det nære Slægtskabs Baand. Men meget imod sit Ønske
og til stor Sorg for sin Menighed blev han 1587 valgt til Biskop
over Fyns Stift. Borgmestre, Raad og hele Menigheden i Ribe
indsendte en Ansøgning om at maatte beholde sin gamle Præst;
men Kongen stadfæstede Valget. 1588 blev han ordineret i St. Knuds
Kirke i Odense af sit Søskendebarn, Biskop H. Laugesen fra Ribe
(X, 131). V.s Visitatsbog, som er udgivet i forrige Aarhundrede,
bærer et smukt Vidnesbyrd om den Nidkjærhed, hvormed han
omfattede sin Bispegjerning, og den indeholder ypperlige Bidrag
til Belysning af de kirkelige Forhold i Stiftet paa hans Tid. Han
paasaa nøje, at Kirkerne bleve holdte i ordentlig Stand, og lagde
særlig Vægt paa at faa fjærnet Levningerne fra den katholske Tid:
Vievandskar, Monstranser, Helgenbilleder og overflødige Altre,
men det løb dog ikke af uden Indsigelse baade fra Menighedernes
og Kirkeejernes Side. Han førte flittig til Bogs, hvad han iagttog
om Livet i Præstegaardene, tog sig af Præsternes timelige og
aandelige Vel og, hvor det var muligt, søgte han at lade Embederne
gaa i Arv. 1595 forbød han Stiftets Præster at eje
Konkordieformelen. 1596 deltog han i Christian IV’s Kroning. Han døde
24. Sept. 1606. 13. Okt. 1566 havde han ægtet Karen (d. 1615),
Datter af Raadmand Bagge Jensen i Ribe. Han har kun udgivet et
eneste Skrift: «Vor kristelige Børnelærdom i Spørgsmaal forfattet»
(Helsingør 1603), som ikke findes i vore Bibliotheker.

Vinding, Acad. Haun. S. 123 ff.
Bloch, Den fyenske Geistligheds Hist. I, 50 ff.
V. Bang, Fyens Stifts Biskopper efter Reform. S. 15.
J. Madsens Visitatsbog ved A. Crone. 1853.

S. M. Gjellerup.


Weinmann, Hans Jørgen, o. 1667-1759, Officer,
var født i Kjøbenhavn og Søn af en anset Kjøbmand, Evert W. (d. 1715),
senere Formand for Stadens 32 Mænd, og dennes 1. Hustru,
Margrethe Jochumsdatter. Hans W. blev 1694 dømt fredløs for
Meddelagtighed i det bekjendte Drab paa Dansemester Christoffer
Lachmann; han gik saa til de danske Hjælpetropper i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0372.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free