Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wedel (Jarlsberg), Frederik Anton (I) Greve, 1694–1738, Officer, Godsejer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rensborg. Nogle Aar efter blev han Kammerherre, 1727
Danebrogsridder.
Da hans ældre Broder var falden ved Gadebusch (1712) og
hans Fader døde kort før hans Farfader, Feltmarskallen (s. ndfr.),
blev Grev F. A. 1717 den 2. Besidder af Grevskabet Jarlsberg, hvor
han gjorde en Del for «Residensens» Forskjønnelse og Forbedring.
Der blev 1723 ført Klage over, at han ved Godsstyrelsen gik baade
Kronens og Bøndernes Rettigheder for nær; men, støttet til en
Erklæring fra Generalprokurøren, udtalte Konseillet, at der ikke
var tilstrækkelig Grund til at rejse Sag imod ham. Mindre
heldig klarede han sig fra en Beskyldning for Uregelmæssigheder i
Regimentsadministrationen, især Munderingsøkonomien; han maatte
selv indrømme Rigtigheden deraf, og, skjønt han ogsaa denne
Gang slap for Sagsanlæg, maatte han 1729 fratræde Kommandoen.
Det er derfor med urette, at en Tradition har villet finde Grunden
til hans Afskedigelse i, at han ved nedsættende Ytringer om Kong
Frederik IV’s andet Giftermaal skal have paadraget sig Kongens
Mishag; at han ikke har hørt til Dronning Anna Sophies Parti,
synes imidlertid at fremgaa af de Naadesbevisninger, der strax
efter Tronskiftet bleve ham til Del: endnu 1730 blev W. J.
Kommandør for Grenaderkorpset, der i Rang stod lige med Garderne,
og Aaret efter Brigader. 1732 gik han som Envoyé extraordinaire
til Madrid med det Hverv – eller maaske snarere Paaskud –
at ordne et gammelt Pengemellemværende med den spanske
Regering. Denne havde netop ved samme Tid gjenoptaget Krigen
mod Barbareskerne, og W. J. fulgte saa de spanske Tropper til
Afrika, var med ved Forsvaret af Ceuta og ved Oran, hvor han
af en forgiftet Pil fik et farligt Saar i venstre Haand, der blev
lam Resten af hans Liv. «Vores nordiske Africanus’» Æventyr
vakte en vis Opsigt i Danmark. Under hans Fraværelse udnævnte
Christian VI ham ved sit Besøg paa Jarlsberg 1733 til
Generalmajor, og da W. J. Aaret efter vendte tilbage, skjænkede Kongen
ham en kostbar Kaarde med sit Portræt.
W. J. var fra 1731 Participant i det nyanlagte Bly- og
Sølvværk ved Jarlsberg, som han fra 1736 blev Eneejer af. Paa dette
Værk, paa hvis Drift han anvendte en Del, uden at Udbyttet dog
kom til at staa i Forhold dertil, døde han allerede 22. Sept. 1738,
som det antages, af Følgerne af det Saar, han havde faaet i Afrika.
Endnu bør nævnes, at W. J. var en Mand med Sans for
Videnskabelighed og holdt af at omgaas lærde Mænd. – W. J. blev gift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
