- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
308

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vedel, Peter August Frederik Stoud, f. 1823, Direktør i Udenrigsministeriet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

da han 26. Juli 1858 udnævntes til Gehejmelegationsraad og Chef
for Udenrigsministeriets 1. Departement, under hvilket netop det
holstenske Spørgsmaal hørte. Hall, som et Par Uger forinden
havde overtaget Udenrigsministeriet, følte sig fremmed over for
det, som han forudsaa, ikke meget velvillige Personale og ønskede
at faa en Departementschef, som han personlig kjendte, og hvis
politiske Opfattelse ikke skilte sig alt for stærkt fra hans. Da V.
uden diplomatisk Fordannelse traadte ind paa Udenrigsministeriets
vigtigste Post, betragtedes han af det Personale, med hvilket han
skulde samvirke, og som gjennemgaaende hyldede konservative
Helstatsanskuelser, som udpræget ejderdansk. Denne Opfattelse
var for saa vidt urigtig, som han havde et ikke lidt stærkere
Indtryk end de national-liberale i Almindelighed af den Fare, en
udpræget ejderdansk Politik vilde drage over Landet syd fra. Han
vilde hellere bevare og forbinde end udskille, men blev det
nødvendigt at opgive Holsten, var han klar over, at saa maatte vi
anerkjende Nationalitetsprincippet og udskille ogsaa den tyske Del
af Slesvig. Over for den forholdsvis forsigtige og moderate
Politik, Hall endnu paa denne Tid hyldede, følte V. sig dog ikke i
nogen principiel Modsætning. Den Hovedopgave, som tilfaldt ham
i de første Aar af hans Tjenestetid i Udenrigsministeriet, var jo
Udarbejdelsen af de Noter, gjennem hvilke Forhandlingen med
Forbundsdagen og de tyske Stormagter fra vor Side førtes, og af
de Redegjørelser, hvorved de nevtrale Magter skulde oplyses og
om muligt vindes for det Standpunkt, vi under denne Forhandling
indtog. V. skilte sig fra sin saare vanskelige Opgave med en
Dygtighed, som vandt Anerkjendelse fra alle Sider, ogsaa fra vore
Modstanderes. Hvilken Mening man end kan have om den Politik, der
laa bagved hine Aktstykker, maa man i hvert Fald anerkjende deres
fine og vindende Form og den skarpe logiske Sans og det
dybtgaaende Kjendskab til alle den store og indviklede Sags
Enkeltheder, om hvilke de bar Vidne. – Under Baron Blixens kortvarige
Ministerium var V.s Stilling kun lidet behagelig. Han betragtedes
af sin Chef som Halls Ven og Redskab, og der var Planer oppe
om at fjærne ham ved enten at tilbyde ham Stillingen som
Højesteretsassessor eller Gesandtskabsposten i Madrid. Efter Halls
Gjen-indtræden blev V.s Stilling dog den samme som tidligere, og han
hævdede og befæstede den under de følgende Aars vexlende
Ministre. 1860 blev han eneste Departementschef i Ministeriets
politiske Afdeling, og 1864 efter Quaades Afrejse til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0310.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free