- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
298

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vedel, Anders Sørensen, 1542–1616, Historieskriver

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

indrette sit Hjem paa «Liljebjærget» ret efter sit Ønske og med
fuld Kraft hengive sig til sit historiske Arbejde. Dette tog han
ikke let, da det var ham om at gjøre at komme til Bunds i
Undersøgelserne. Han havde allerede tidligere i en for Kansler
Niels Kaas bestemt Memorial givet en Udsigt over, hvad en Historieskriver
burde kjende, og fremsat sine Tanker om Historieskrivningens
Kunst. Dette paa Latin affattede Stykke omarbejdede han
siden (1581) paa Dansk til det bekjendte lille, men saare indholdsrige
Skrift «Om den danske Krønnike at beskrives, som han dog
ikke lod trykke, men som først 1787 blev udgivet af R. Nyerup
som Festskrift i Anledning af P. F. Suhms Udnævnelse til kongl.
Historiograf. Af de mange træffende Bemærkninger, det vakre
Skrift indeholder, kan følgende fremhæves som særlig betegnende
for Forfatteren: «Sjælen og Livet i Historien er Sandhed». For
at naa dette Maal var V. beredt til at underkaste sig store
Anstrængelser, Rejser, Studier og Undersøgelser af forskjellig Art;
thi det stod klart for ham, at et stort og omfattende Arbejde
maatte til, om den danske Historie skulde blive saaledes beskreven,
som den fortjente. Han peger ogsaa paa, at det ikke var
én Mands Værk, men at flere med fælles Anstrængelser maatte
hjælpes ad, om end en enkelt maatte dirigere det hele. Men paa
dette Punkt kom det til at svigte for ham; thi han maatte gjøre
det allermeste selv. Vel har han haft Skrivere, til Dels kun maadelige;
egentlige Medarbejdere synes han derimod ikke at have haft.

For ved Selvsyn at skaffe sig de fornødne topografiske
Oplysninger havde V. 1586 foretaget en 10 Ugers Rejse i Fædrelandet.
Hans Udflugt gjaldt først Hven, hvor hans Ven fra de unge
Dage havde opført sit beundringsværdige Uranieborg. Tilfældig
kom Dronning Sophie der i Besøg paa samme Tid. Under en
Samtale henledte Tyge Brahe hendes Opmærksomhed paa, at V.
besad en Del gamle danske Viser. Da Dronningen ytrede Ønske om
at lære disse at kjende, maatte V. love at sende hende en Afskrift
af dem. Ved denne Lejlighed eller lidt senere maa han have
opnaaet kongl. Tilladelse til at oprette et Bogtrykkeri paa sit
Liljebjærg i Ribe, hvilket da ogsaa senere kom i Stand og blev
ham til Nytte ved Udgivelsen af hans Skrifter. Siden fortsatte
han Rejsen til Skaane, hvor han traadte i Forbindelse med Lektor
(siden Biskop) Mogens Madsen (XI, 15), der kunde yde ham gode
Oplysninger om Landskaberne hinsides Sundet. Efter Hjemkomsten
tog han sig for at opfylde sit Løfte til Dronningen; men han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0300.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free