Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Warncke, Theodor Sophus, 1822–90, Læge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i den danske medicinske Litteratur, i det det her hjemme
inavgurerede en Farmakologi paa virkelig naturvidenskabeligt Grundlag,
i Modsætning til Ottos forældede Haandbøger og Undervisning,
der ogsaa efterhaanden vakte stærk Utilfredshed hos de studerende,
saa at Otto 1862 foranledigedes til at tage sin Afsked (XII, 476),
hvorefter W., der i disse Aar allerede var optraadt som
Privatdocent, 1863 ansattes som Docent med Titel af Professor. 1869
blev han Lektor, 1872 Professor ordinarius.
De betydelige Forventninger, man fra først af knyttede til
hans Ansættelse, gik dog ikke i Opfyldelse. Vel betegnede hans
Forelæsninger et stort Fremskridt frem for Forgængerens, og deres
afgjort praktiske Sigte paa Lægens Gjerning gjorde dem tiltalende
og gav dem en vis særlig Interesse. Men i videnskabelig
Henseende, lige over for Fagets fortsatte hurtige Udvikling og
Fremskridt, bleve de efterhaanden kun lidet fyldestgjørende. W. var
overhovedet ikke egentlig videnskabelig anlagt, hans Evner og
Dygtighed laa mere i praktisk Retning, og sin største Betydning
fik han i den følgende Tid, foruden som skattet Huslæge, ved sin
vigtige Deltagelse i nye Farmakopeers Udarbejdelse – navnlig
som Medlem af den 1865 nedsatte Kommission til Udarbejdelse af
en fælles skandinavisk Farmakopé – og end videre som Medlem
af Sundhedskollegiet (fra 1866), hvor hans Virksomhed, om den
end efter hele hans Aandsretning væsentlig gik i konservativ
Retning og i ivrigt med ganske særlig Forkjærlighed viede sig de
farmacevtiske Interesser, dog i det hele var meget værdifuld ved
hans sikre praktiske Sans og klare Dom, ved hans usædvanlig
faste Hukommelse, hvorved han let beherskede hele den forviklede
Medicinallovgivning. Sin første Kjærlighed, Farmacien, svigtede
han aldrig; i sine senere Aar samlede han ivrig Materiale til dette
Fags Historie i Danmark og interesserede sig derfor ogsaa for
selve Medicinens Historie, hvorover han flere Gange holdt
Forelæsninger.
I sine sidste Aar blev han. noget svagelig og derved mindre
virksom. Hans Død indtraf 11. Dec. 1890. – 4. Avg. 1865 havde
han ægtet Laura Nicoline Jacobsen (f. 2. Nov. 1846 d. 7. Avg. 1895),
Datter af Etatsraad, Godsejer Jacob J. til Falkensten.
Den danske Lægestand, 6. Udg.
Erslew, Forf. Lex.
Ugeskr. f. Læger 4. R. XXII, 601 ff.
Bibl. f. Læger 7. R. II, 96 f.
Blad for pharmaceutisk Medhjælperforening I, 26.
Jul. Petersen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
