- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
232

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Walter, Caroline Frederikke, 1755–1826, Skuespillerinde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fru W., som Jfr. Halle, i Efteraaret 1774, blev ved Ægteskab
med ndfr. nævnte Kommercesekretær Th. C. W., al Kvindekjønnets
Kløgt og Ynde: hun var snart koket og lunefuld, snart bly og
trofast, snart knibsk og besnærende, snart djærv og ligefrem, snart
overgiven og listig, snart stilfærdig og troskyldig, altid fin og let
i sin Fremtræden, og i sin Replikbehandling naaede hun
Fuldkommenheden i det Elskovens Drillespil, hvor Elskerinden i
sejrsikker Bevidsthed om sin Uimodstaaelighed med gratiøs
Ubarmhjærtighed gjækker sin Bejler ved alle Haande Pudserier for til
sidst at belønne hans Bestandighed ved at kaste sig i hans Arme.
Fru W. lagde i sine Syngespilroller Vægten paa en tæt Forening
af det dramatiske og det musikalske Element, og hendes
Sangforedrag var derfor først og fremmest udtryksfuldt, karakterfuldt,
sjælfuldt, medens den sanglige Kunstfærdighed med Roulader og
Koloraturer for hende her stod i anden Række; at hun dog paa
ingen Maade har været nogen Sinke i denne Henseende, derom
vidner, at hun hørte til de faa udvalgte blandt det danske
Personale, der optraadte i de af Hoffet yndede italienske Operaer
paa Hoftheatret; hun udførte her f. Ex. Iris i Metastasios «Alcide
al bivio» (Febr. 1774). Fru W. slog sig ikke til Ro med de
Lavrbær, hun vandt i Syngespillets lette Kunstart, hun stræbte
højere, mod det alvorlige Drama og Tragedien, men skjønt
Rosenstand-Goiske, der ingenlunde kan beskyldes for at være nogen
kritikløs Beundrer af hende, mente, at hun var «virkelig den
eneste af hele Theatrets kvindelige Personale, som med Sandhed
og afgjort Held kan spille i Tragedien», viste hendes Udførelse af
Grevinde Orsina i «Emilie Galotti», Zaire, Ines de Castro og
andre tragiske Kvindefigurer, at «Melpomenes Cypresser vare hende
for mørke» (Rahbek). Hendes Navn er i den danske Theaterhistorie
uløselig knyttet til Syngespillet, og inden for dette vandt
hun for sin aandfulde Udførelse af Titelrollen i «Aglae» det stolte
Tilnavn «Thalias Caroline», hvormed Johannes Ewald hædrede
hende i et Vers under hendes Portræt i denne Rolle.

Fru W.s Ægteskab var langtfra lykkeligt og opløstes
temmelig hurtig, maaske var Skylden lige saa meget hendes som Walters,
4 og hun søgte i de følgende Aar utvivlsomt Trøst i forskjellige,
mere eller mindre hastig opløste Kjærlighedsforbindelser – Rygtet
havde særlig travlt med hendes Forhold til Nordmanden Johan Vibe
(i Anledning af hans Død opførte hun Febr. 1782 i Christiania en
«Sørgekantate») – og en af disse blev Anledning til, at den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0234.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free