Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Valdemar I, 1131–82, Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mange Egne vare blevne aldeles blottede for Beboere, og alle
Borgere i Landet vare skræmmede og hindrede i Udførelsen af
deres Gjerning. Absalon, som 1158 blev valgt til Biskop i
Roskilde, indsaa skarpere end V. ikke blot Opgavens Betydning, men
ogsaa Maaden, hvorpaa den kunde udføres, og han blev ikke blot
hans udholdende Hjælper, men en Foregangsmand i hele denne
Krigsfærd. Opgaven syntes dog saa stor, at det mentes
nødvendigt at slutte Forbund med Hertug Henrik Løve om Bekæmpelsen
af Venderne, men Fordelene herved vare kun smaa, og snart
havde V. og Absalon skræmmet Venderne fra at vise sig i de
danske Farvande. Midtpunktet for det vendiske Hedenskab og
Fribytterliv var imidlertid stadig Rygen, og Maalet maatte være at
erobre denne Ø og tilintetgjøre dens berømte Helligdom Arkona. I
Forening med Pomeranerne foretog V. et Togt der hen og indtog
lykkelig Arkona; St. Viti Dag, 15. Juni 1169, holdt han sit Indtog i
Borgen. Pave Alexander III lagde ved en Bulle Øen ind under
Roskilde Bispedømme. I en Række senere Togter især til
Landene ved Odermundingen lykkedes det V. at ave baade Vendere
og Pomeranere. Ved at ordne Ledingvæsenet og ved at bygge
Forsvarsværker drog han end videre Omsorg for Landets Forsvar;
saaledes lod han foran Danevirke opføre en favntyk Mur af
Teglsten, en halv Mil lang, og paa Sprogø rejste han et stærkt Taarn,
omgivet af en Fæstningsmur.
Da V. besteg Tronen, vare Rigets Forhold udad til saa usikre,
at Kongen mente det nødvendigt paa Kejser Frederiks Opfordring
at give ham Tilsagn om at hylde ham. Hjemkommen fra Italien
havde Kejseren indvarslet en Rigsdag og et Kirkemøde ved Dole
i Franche Comté (1162). Her skulde der dømmes i den store
Kirkestrid mellem de to Paver Victor IV og Alexander III, der
begge paastode, at de vare ret valgte, og begge havde store
Partier rundt om i Landene. Kejseren anmodede V. om at komme
til Stede, og uagtet Absalon og Esbern bestemt fraraadede det, drog
han der ned. I kirkelig Henseende blev Mødet uden Betydning,
da Alexanders Tilhængere ikke kom til Stede, men V., som hidtil
havde sluttet sig til Pave Victor, uagtet Ærkebiskop Eskil havde
taget Alexanders Parti, fik dog Øjet op for det farlige i en
saadan Tilslutning til Kejseren. Den Hyldingsed, han maatte aflægge
til Frederik I, havde derimod mindre Betydning, da den ikke
paalagde ham Lenspligt. Ikke længe efter sin Hjemkomst ændrede
V. sit kirkelige Standpunkt, og Eskil, der paa Grund af sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
