- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
119

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ussing, Carl Theodor, f. 1857, Retskyndig - Ussing, Henrich, 1743–1820, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

har han skrevet «Den vigtigste Retsreform» (1896) og flere andre
livlige og interessevækkende juridiske Afhandlinger i Tidsskrifter.

Universitetsprogr. til Reformationsfesten 1885.

Jul. Lassen.


Ussing, Henrich, 1743-1820, Præst, blev født 11. Jan. 1743
i Lille Lyngby, Strø Herred, hvor hans Fader, Bagge U. (d. 1774),
var Præst; Moderen hed Susanne Marie f. Bøttcher (d. 1772). Han
blev Student 1760 fra Frederiksborg og tog Attestats 1763. I
Faderens sidste 10 Aar var han hans Medhjælper. 1776 blev han res.
Kapellan i Fredensborg; 1779 forflyttedes han i samme Egenskab
til Ringsted. 1790 kom han tilbage til den fædrene Præstegaard i
Lille Lyngby som Sognepræst. 1797 valgtes han enstemmig til tillige
at være Provst i Strø Herred; men ved kongl. Resol. 27. Dec. 1808
befaledes det ham at nedlægge sine Embeder. – U. var en vel
begavet Mand med mange Kundskaber, men af et ualmindelig
stridbart og slet Gemyt. Allerede under sin Embedstid i
Fredensborg blev han suspenderet, da der var infamerende Rygter imod
ham. Han frikjendtes og fik Paalæg om at tiltræde sit Embede i
Ringsted, men ikke mere befatte sig med Kapellaniet i
Fredensborg. Næppe var han kommet til Ringsted, før modbydelige
Anklager rejstes mod ham – paa én Gang havde han 10 Sager for
Højesteret; i flere af disse frikjendtes han, men fik Dom for at
have forledt 2 Bønder til Mened. Ganske mærkeligt er det derfor
at se Biskop Balle i et Brev til ham 1787 tale om sin Højagtelse
med Hensyn til U. for «Duelighed, Lærdom og Flid» og ikke
mindre mærkeligt, at han ikke alene kunde vedblive i sin
Præstestilling, men endog opnaa Forfremmelse. Som Skribent udfoldede
han en ikke ringe Virksomhed. Han begyndte før sin Ordination
med et Lejlighedsskrift 1772 «Billige Tanker om Helvedes Evighed
og Arvesynden» til Forsvar for disse Læresætninger. 1776 udkom
«Naadsensaaret i Danmark, dets Jura og Rettigheder», som i sin
Tid har været en meget benyttet Vejledning. 1782 skrev han
«Oplysende Anmærkninger til bedre at forstaa og nyttigere at
bruge Sangene i den nyeste Salmebog» (ɔ: den Guldbergske), og
1786-89 udkom hans Hovedværk «Kirkeforfatningen i de danske
Stater», 6 Bind, som gjennemgaar og bedømmer de forskjellige
Kirkeskikke med enkelte nye Forslag til Forandringer. De
historiske Stykker i Bogen have blivende Værd og maa stadig tages i
Betragtning ved Undersøgelsen af liturgiske eller kirkeretlige
Forhold. Som 75aarig Olding afsluttede han 1818 sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0121.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free