Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulfeldt, Corfits, 1606–64, Rigshofmester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hans Fjender vare forstemte og ængstelige for hans Hævn. Men
netop derfor anspændte de paa ny alle deres Kræfter og optog
Angrebet paa et helt andet Punkt. 13. Juli underskrev Kongen
en Række Anklageartikler imod ham, som skulde forelægges
Rigsraadet, og disse drejede sig om hans egenmægtige Embedsførelse
og om hans Forbindelser med Leverandørerne. Den Undersøgelse
af alle disse Forhold, som saaledes truede, vovede U. ikke at
oppebie. Vistnok i længere Tid havde Tanken om Flugt ikke
været ham og Leonora Christina fremmed. 14. Juli om Aftenen
forlod de i al Hemmelighed Kjøbenhavn; over Hørsholm kørte de
nord paa og forbi Helsingør; en halv Mils Vej fra denne Stad*
ventede en Galliot dem, som umiddelbart efter stak i Søen og
førte dem til Holland. U.s Udlændighedsdage vare begyndte.
Kun kort blev han dog i Holland. I Sept. ankom han til
Sverige, og dermed var hans Rubicon overskredet. Strax efter
tog Dronning Christina i Henhold til Stettiner-Freden af 1570 paa
hans Anmodning ham i sin Beskyttelse. Dog forlod han snart
derpaa Stockholm og bosatte sig for Vinteren 1651-52 i den da
svenske Stad Stralsund. Under Opholdet her var det, at han som
Svar paa den af den danske Regering i Trykken udgivne Beretning
om Dinas og Walters Sag udarbejdede sit «Højttrængende
Æresforsvar», et Skrift, der ikke alene var et Forsøg paa en Apologi for
hans Adfærd, men tillige indeholdt Beskyldninger mod de herskende
i Danmark, ja mod selve Kongen for at have krænket Lov og
Ret og overtraadt Haandfæstningen. Dette Skrift blev afgjørende
for den danske Regerings Handlemaade over for ham; medens
den efter hans Flugt havde indskrænket sig til at berøve ham og
hans Søn Christian deres Len, blev han nu 1652 afsat som
Rigs-hofmester, hvortil senere sluttede sig Beslaglæggelser af hans
Ejendomme og Fratagelsen af Leonora Christinas Titel som Grevinde
til Slesvig og Holsten. U.s Adfærd kom til at give Frederik III
Ret. Vel prøvede han i de følgende Aar enkelte Gange paa en
Udsoning med sin Konge, men dette betød kun lidet over for
Udviklingen af hans fjendtlige Holdning mod Danmark, der
hurtig gik over til ligefremt Landsforræderi. Fra Juni 1652 havde
han atter taget Ophold i Stockholm. Omgivet af en lille Koloni
af misfornøjede danske gjorde han sig det til Opgave at hidse
den svenske Regering til Krig mod hans Fædreland og forstrakte
den med betydelige Pengesummer. For sig selv og for andre
forsvarede han sin Færd med den gammeladelige Tankegang, i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
