Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulfeldt, Corfits, 1606–64, Rigshofmester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for sent, og Fredsunderhandlingerne maatte optages under de
ugunstigste Kaar. Fra Febr. 1645 var nan Hovedet for de danske
befuldmægtigede, der skulde føre disse Underhandlinger i Brømsebro.
Her var hans og hans Fællers Handlemaade ganske vist ikke fri
for Fejlgreb, men i det store og hele har der næppe været
synderlig mere at opnaa end den Fred med Sverige og den
Overenskomst med Nederlandene, der i Avg. maatte sluttes henholdsvis i
Brømsebro og i Christianopel. Christian IV saa det dog
anderledes; i sin Sorg lagde han Ansvaret for de lidte Ydmygelser over
paa U. Forholdet imellem dem var nu ogsaa saa spændt, at U.
under Henvisning til sin Svagelighed androg om sin Afsked; ved
andres Mægling opnaaedes imidlertid paa ny en Forsoning.
Hurtig kom dog nye Rivninger, baade om Finansforholdene og
navnlig om Kirstine Munk (XI, 529). Den Sky, der saa længe havde
hvilet over Horisonten, var nu for Alvor trukket op. Men støttet
af Svogrene tvang U. Kongen til Eftergivenhed. Under denne
Strid havde han en Tid holdt sig tilbage fra Hoffet og fra
Deltagelse i Rigsraadets Møder; efter sin Sejr tog han paa ny sit
Arbejde op.
Han havde ogsaa nu fattet en stor politisk Plan, den
værdifuldeste, som i det hele er knyttet til hans Navn. Det var
Antydningerne fra 1644, som han vilde føre videre, i det han
sigtede til Tilvejebringelsen af et Venskabs- og Forbundsforhold til
Nederlandene og til Frankrig for derved i Fremtiden at sikre
Danmark mod nye Angreb fra Sverige. Det blev ogsaa U. selv, hvem
det efter hans Ønske overdroges at virke for den ny Politik som
Gesandt til de nævnte Stater. I Juni 1646 tiltraadte han Rejsen,,
der først gik til Holland. Her modtoges han og hans Hustru, der
fulgte ham, med stor Opmærksomhed, men Forhandlingerne bleve
overordentlig langvarige og brydsomme, og det Resultat, de førte
til, langt mindre end ønsket. Om end Grunden var lagt til en
virkelig Tilnærmelse, blev intet Forbund sluttet; hvad U. opnaaede,
og det først i Febr. 1647, var kun en Overenskomst om
Toldafgifterne i Norge og om Erstatning for den Sundtold, nederlandske
Skippere ikke havde betalt i Krigsaaret 1645. En anden Tanke
var dog tillige kommet op, som senere kom til at spille en stor
Rolle; vi vide ikke, om den oprindelig skyldtes U. eller
nederlandske Kjøbmænd; i alt Fald blev den grebet af ham med Iver.
Den drejede sig om Afløsningen af nederlandske Skibes og Varers
Sundtold med en af Generalstaterne aarlig betalt Pengesum; men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
