Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyge (Tuke), -1238, Biskop i Slesvig - Tyge (Tuke), -1272, Biskop i Aarhus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
T. det ene Tillidshverv efter det andet: 1263 overdroges det ham
at indrette det Kloster, som Prinsesse Agnes (I, 119) vilde stifte,
og det skjønt Klosteret skulde være paa Sjælland; s. A. blev han
sat i Spidsen for Korstogsindsamlingen i Danmark og fik i den
Anledning udstrakt Fuldmagt til at løse og binde; 1264 overdroges
det ham at styre Roskilde Stift, fordi Biskop Peder var landflygtig
«paa Grund af sine svære Forbrydelser». Ligeledes var Urban
ham gunstig i hans voldsomme Strid med Øm Kloster, og denne
Kamp, der ret stiller T.s ubøjelige Viljekraft, men ogsaa hans
Hensynsløshed, i klar Belysning, fletter sig ind i den store Kirkestrid.
T. visiterer Klosteret, Abbed Bo nægter ham Ret dertil. T.
kræver Gjæsteri efter gammel Skik, Bo afviser Kravet. T. trænger
med Magt ind i Klosterets «Biskopshus»; da klemter
Klosterklokken, T. føler sig truet og rider der fra i Vrede. Paa Retsmøder
klager T. over Abbeden, ja sigter ham endog for at huse Arnfast
og andre Kongefjender; Bo svarer med at forbande den, der i
denne Sag farer med Usandhed. Bispen bandlyser ,da Bo og alle
hans undergivne; paa Stedet løser Bo sine undergivne af Bandet.
T. bandlyser nu under alskens Plagerier Klosterets Bønder og
tilbageviser de andre Cistercienserabbeders Henvendelse til Rom.
Da nedlægger Bo sin Værdighed (1263), men T. staar lige saa
uforsonlig over for hans Efterfølger Thure. Pave Urban irettesætter
vel T. for hans Voldshandlinger, men beskikker Sættedommere,
der ere afhængige af ham. Bisperne af Ribe og Slesvig mægle
Forlig, hvorved Klosterets Gjæsteripligt opretholdes, imod at
Aar-husbispen frafalder andre Krav (1264); men nu tiltvinger T. sig
Gjæsteri langt ud over sin Ret. Striden blusser op igjen, T.
bandlyser Thure og Munkene og plager endnu værre Klosterets Bønder.
Efter Urban IV’s Død trak et Uvejr dog op, især da
Cistercienseren Kardinal Guido blev pavelig Legat i Danmark. Som Kongens
ivrige Tilhænger blev T. bandlyst af Guido i Lybek (1266 og 67),
og af Biskop Bonde i Slesvig, der var gjort til Sættedommer i
Klosterstriden, bandlystes han for sine Overgreb mod Øm og sin
trodsige Udebliven fra Retten (1267). Bandlysningerne fik dog
intet at sige, T. havde Magten. Øm Klosters Velstand var
ødelagt, Thure nedlagde sin Værdighed (1268), og de forskræmte
Munke faldt vist nok til Føje; Jacob Erlandsen var stadig borte
fra Danmark, og T. var egentlig den danske Kirkes Leder. Sin
Troskab mod Kongedømmet saa han lønnet med udstrakte
Privilegier for Domkirken, og Domkapitlet stod trofast ved hans Side;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
