Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tuxen, Nicolai Elias, 1810-91, teknisk Direktør ved Orlogsværftet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1832 blev han ansat som Lærer ved Søkadetakademiet, 1838 tillige
som Inspektionsofficer ved Dokken paa Christianshavn. 1843-45
foretog han en Studierejse til England, Nordamerika, Frankrig og
Holland og blev efter Hjemkomsten 1846 udnævnt til Bestyrer af
Mekanik- og Hydravlikfaget paa Orlogsværftet. I denne Egenskab
havde han flere vigtige Hverv, saaledes Anlæggelsen af den nye
Dok paa Nyholm samt Værftets Overflytning fra Gammel- til
Nyholm med Opførelsen af talrige Værksteder og Magasiner
sidstnævnte Sted. Hans Stilling betegnedes senere som Direktør for
Maskin-, Hus- og Vandbygningsvæsenet, fra 1864 forenedes
Skibsbyggeriet hermed og i denne omfattende og ansvarsfulde
Virksomhed forblev T. lige indtil Marts 1883, da han paa Grund af
Alder søgte og erholdt Afsked.
Det var i en vanskelig og livlig Periode, at T. førte Ledelsen
af Skibsbyggeriet her hjemme. Udviklingen foregik med rivende
Hurtighed og under store Omvæltninger; fra Sejlskibe til
Dampskibe, fra Træ- til Jærnkonstruktioner og sluttelig fra upansrede til
pansrede Skibe. Det maa anføres til Ære for T., at medens man
i Udlandet under denne febrilske Reformeren næsten overalt
begik store og bekostelige Misgreb, vare Fejlene her hjemme kun faa
og uvæsentlige, uagtet Materiellet stedse stod paa Højde med
Tidens Fordringer. Stor Ros bør ogsaa tillægges ham, fordi han
hurtig og sikkert fik uddannet en brugbar Styrke af menige
Jærnarbejdere, efterhaanden som Tømmermændene bleve overflødige,
og fordi han med Resoluthed fik indført den rette Type af
Dampmaskiner – de saakaldte Høj- og Lavtryks Maskiner – til Trods
for megen Modstand baade blandt Officerer og Teknikere, og
endelig for det organisatoriske Arbejde, han præsterede i Retning af
Personellets tekniske Uddannelse. Næsten hele den Flaade,
hvormed Danmark optog Kampen med Preussen-Østerrig 1864, skyldte
vi T., der tillige har lagt et godt og brugbart Grundlag for den
senere Panserskibsflaade.
I det politiske Liv tog T. virksom Del, 1848 valgtes han for
Nyboder til Medlem af den grundlovgivende Rigsdag, senere var
han i en Aarrække Medlem af Folketinget og Rigsraadet samt fra
1873 kongevalgt Medlem af Landstinget, hvor han bl. a. var et
virksomt Medlem af Finansudvalget. I Folketinget sad han først
for 9. Kreds, men udtraadte 1854 under Kampen mod Ministeriet
Ørsted; 1855 valgtes han for Frederiksværk, men stillede sig ikke
oftere; 1856 indvalgtes han i Rigsraadet. Han hyldede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
