- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
586

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tuxen, Christian Frederik Frands Elias, 1837-1903, Officer, Krigsminister - Tuxen, Fanny, f. 1832, Forfatterinde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forfatteren Fortjenstmedaillen i Guld. Desuden var han Medlem
af flere Kommissioner og foretog i Vinteren 1893—94 en
Tjenesterejse til Udlandet; medens han alt i 1876 og 1883 havde
overværet Troppesamlinger i Frankrig og i Sverige. Ved vore egne
Troppesamlinger i 1891 og 1895 fungerede han desuden som
Stabschef og avancerede sidstnævnte Aar til Oberst. 1897 blev T.
Stabschef ved 1. Generalkommando, men allerede 23. Maj s. A.
udnævntes han til Krigsminister i Ministeriet Hørring.

I dette havde han en vanskelig Stilling, navnlig efter at
Regeringen i Sommeren 1898 havde anset det for nødvendigt uden
forud indhentet Samtykke af Rigsdagen at anvende c. 1/2 Mill. Kr.
til Forstærkning af Kjøbenhavns Søbefæstning. Den Modstand,
som Regeringen, og ikke mindst Krigsministeren, derefter mødte i
Folketinget, gav sig følelig til Kjende ved Behandlingen af enhver
Sag af militær Betydning og satte særlig sit Spor i det militære
Budget, der blev betydelig reduceret. Dette paavirkede ganske
naturlig Stemningen i Hæren, og efter et Par Aars Virksomhed
trak T. sig derfor tilbage (2. Avg. 1899). Han stod derefter en
kort Tid uden for Nummer, men udnævntes i. Okt. s. A. til Chef
for 8. Regiment, hvornæst han 1900 blev Generalmajor og Chef for
1. sjællandske Brigade. 1896 var han bleven Kommandør af
Danebrog af 2. Grad og 1898 af 1. Grad. Han døde 23. Febr. 1903.
— T. blev 16. Dec. 1863 gift med Johanne Maria Clementine
Lassen (f. 3. Avg. 1842), Datter af Kjøbmand, Formand for
Borgerrepræsentationen i Ringsted H. F. L.

P. N. Nieuwenhuis.

Tuxen, Fanny, f. 1832, Forfatterinde. Hun er Datter af
kongl. Skuespiller Corfitz Seemann (XV, 471) og blev født 9. Juni
1832. Hendes ypperlige Moder, Skuespiller Ryges Datter, havde
stor Indflydelse paa hende i hendes Opvæxt. 8. Jan. 1852 ægtede
hun Kapitajnlieutenant, senere Lodsbogholder i Helsingør Elias
Chr. Carl Tuxen (f. 9. Nov. 1812 d.f 11. Avg. 1891); da han var død,
flyttede hun til Kjøbenhavn, hvor hendes eneste Barn, en begavet,
musikalsk Datter, var bosat, men havde den Sorg 1 1/2 Aar efter
ogsaa at miste denne. Hende havde hun tidlig fortalt Historier,
og 1866 udgav hun paa Grundlag heraf og under Forfattermærket
«Eva» «En Moders Fortællinger». Hun blev derefter
Medarbejderske ved «Børnevennen» og, da ovennævnte Datter skulde giftes,
udgav hun «Til Bruden fra en Sølvbrud» (1880; 2. Opl. 1883).
Senere udkom «Til Moderen fra en Bedstemoder» (1881), «Til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0588.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free