- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
571

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tscherning, Hans Christian, 1804-86, Veterinær - Tscherning, Marius Hans Erik, f. 1854, Læge, Ofthalmolog - Tscherning, Poul, 1627-66, Generalavditør

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Læsningen af dennes Doktorafhandling i tysk Oversættelse.
Samtidig blev han «Chef de clinique» ved en større parisisk
Øjenklinik. 1887 tog han fransk medicinsk Examen, begyndte at
praktisere som Øjenlæge i Paris og blev i 1888 ansat som Øjenlæge
ved «l’Institution nationale des sourd-muets».

Som exakt Forsker i fysiologisk Optik vandt han snart et
meget anset Navn. Særlig berømt i den ofthalmologiske Verden
blev han ved den af ham paa meget solid Basis opstillede
originale Theori om Øjets Akkommodation, hvorved den store tyske
Forsker Helmholtz’ Lære om dette Hovedpunkt kuldkastedes.
Foruden sine banebrydende Tidsskriftsafhandlinger har han publiceret
som omfattende Lærebog en «Optique physiologique» (Paris 1898),
der senere ogsaa er oversat paa andre Sprog. Ligeledes har han
udgivet og med instruktive Noter forsynet en fransk Oversættelse
af Thomas Youngs geniale fysisk-optiske Arbejder (Kbhvn. 1894,
udgivet paa Carlsberg-Fondets Bekostning), hvorved han har reddet
disse fra Forglemmelse. Ogsaa som Lærer i sit Fag har han
vundet et bestandig større Navn og dannet en selvstændig Skole,
unge ofthalmologiske Disciple søge til ham fra alle Lande og
have paa hans Impulser publiceret betydelige Arbejder; saaledes
ere ogsaa flere danske Doktordisputatser udgaaede fra hans
Laboratorium.

Skjønt bestandig mere indlevet i franske Forhold og
udelukkende fransk Videnskabsmand – fra 1901 Laboratoriets
Direktør efter Javal – er han dog vedbleven at føle sig stærkt knyttet
til sit Fædreland, hvad han har vist ikke alene ved sin bekjendte
store Gjæstfrihed og Hjælpsomhed mod Landsmænd, men ogsaa
derved, at han 1896 meldte sig som Ansøger til det ved Gruts
Afgang ledige Professorat i Ofthalmologi i Kjøbenhavn. – 10. Sept.
1884 ægtede han Arnak Frederikke Vilhelmine Myhre, Datter af
Boghandler Carl Ludvig M. i Kjøbenhavn.

Carøe og Norrie, Den danske Lægestand, 7. Udg.
Hospitalstid. XLI, Nr. 7.
Illustr. Tid. XLIV, Nr. 37.

Jul Petersen.


Tscherning, Poul, 1627-66, Generalavditør, var født i Bunzlau
i Schlesien 25. Jan. 1627, blev Student i Leipzig 1641 og skal en
Tid have været ansat ved Hamborg Domkapitels Kantori. 1655
kom han til Danmark og synes det følgende Aar at have været i
Ulrik Christian Gyldenløves Tjeneste; i alt Fald forhandlede han
paa dennes Vegne i Nyborg med Leonora Christina under hendes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0573.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free