Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tscherning, Anton Frederik, 1795-1874, Officer og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Provinsialstænders Historie og om det danske Væbningsvæsen, og hans
Kritik var i Virkeligheden rettet mod hele det daværende
Regeringssystem. Brevene fra hans Forvisningsrejse indeholde ogsaa
mange skarpe Udfald mod Frederik VI og hans Styrelse. Under
Opholdet i Wien 1833 skriver han om Faren ved den alt for nøje
Sammenknytning mellem Slesvig og Holsten, og 1834 udtaler han
sig bestemt for at tage Norges Grundlov til Mønster og agte paa
det skandinaviske Slægtskab. Han vil derfor heller ikke lytte til
Lehmanns Opfordring 1838 om at lade sig gjøre valgbar til
Stænderne, fordi han fandt hele denne Ordning taabelig som «et
preussisk Aberi». Fra Udlandet sendte han mange Artikler hjem til
«Kjøbenhavnsposten», men efter sin Hjemkomst skrev han
fortrinsvis i «Fædrelandet», baade om de statsretlige Spørgsmaal og
om Landboforholdene. Medens han fra første Færd indsaa
Urimeligheden af at have særskilte Forsamlinger for Øerne og for
Nørrejylland, var han tidlig inde paa Tanken om Slesvigs selvstændige
Stilling og vilde ikke drage det ind i nærmere Forbindelse med
Kongeriget, ej heller virke for det danske Sprogs Fremgang, naar
man blot kunde værge det mod ligefremme tyske Overgreb. Han
var 1842 Hovedmanden for Marksubskriptionen til P. H. Lorenzens
Drikkehorn, nærmest som Middel til at vække Folket af dets
politiske Søvn, og han blev ogsaa senere af Tyskerne regnet for en
af deres bitreste Modstandere; dog søgte han 1844 – ligesom
P. Hjort – at komme til Forstaaelse med Hertugen af
Augustenborg. Hans stærke Retfærdighedsfølelse og varme Kjærlighed til
Menigmand bragte ham naturlig i Spidsen for Bondevenneselskabet,
da det stiftedes 1846, og han vedblev at være dets Formand
indtil Maj 1854, naar fraregnes den Tid, han 1848 var Minister.
I Marts 1848 tog T. virksom Del i begge Casinomøderne,
hævdede paa det første (12. Marts), at Slesvig lige saa lidt som
Laaland havde Ret til at skille sig fra Kongeriget Danmark, og
var paa det andet (20. Marts) med at stille de bekjendte
Resolutioner, hvori Ejderprogrammet udformedes. Han havde allerede i
Begyndelsen af Maaneden gjennem P. G. Bang søgt at formaa
Regeringen til at sende danske Tropper over til Holsten for at
standse Oprøret i Fødselen. Som Minister var han – næst at
røgte sin egen store Gjerning – ivrig for at faa den udstrakte
Valgret slaaet fast for den nye grundlovgivende Rigsforsamling,
medens han afgjort misbilligede Optagelsen af en Fjerdedel
kongevalgte Medlemmer, og han var desuden Ophavsmand til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
