- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
498

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Treschow, Frederik Wilhelm (efter Daabsattesten: Willum Frederik), 1786-1869, Højesteretsadvokat og Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Højesteretsassessor Michael T. Han blev 1803 Student fra Roskilde Skole
og 1806 juridisk Kandidat; 1809 Overretsprokurator og 1811
Højesteretsadvokat. I denne Stilling forsvarede han 1820 Dr. Dampe
(krævede hans Frifindelse) og førte 1825 Grundtvigs Sag over for
H. N. Clausen, ja betalte selv den idømte Bøde af 100 Rdl.; han
havde ogsaa tidligere understøttet Grundtvig til hans Gjerning som
Oversætter. 1828 blev han Generalfiskal og var som saadan C. N,
Davids Anklager 1836 og Orla Lehmanns 1842, men tog sin Afsked
1846, da Regeringen mod hans Raad vilde føre Sagen videre mod
Talerne ved Studentermødet 1845 (O. Lehmann, H. F. Poulsen og
Fr. Helweg), der alle bleve frifundne. Som en udmærket
Forretningsmand blev han 1828-33 samt paany 1840-45, 1849-54 og
1858-63 Repræsentant for Nationalbanken og udnævntes 1838 til
Medlem af Kommissionen i den saakaldte Tolvmillionsag (om
Statskassens Mellemværende med Banken); han tog virksom Del i
Ordningen af dette indviklede Forhold og var ellers forinden af
begge Parter udset til at være deres Sagfører, hvis en mindelig
Løsning ikke opnaaedes.

1832 blev han en af de «oplyste Mænd», der skulde raadslaa
om Provinsialstændernes nærmere Ordning, og 1835-40 var han
kongevalgt Medlem af Stænderforsamlingen i Roskilde. Han hørte
i disse Aar til Forsamlingens mere fremtrædende Medlemmer (blev
ogsaa 1838 dens Viceformand). Vel tog han ikke nogen stor Del
i selve Forhandlingerne, men han indvalgtes i mange og vigtige
Udvalg og affattede ogsaa flere Betænkninger. Han var saaledes
1836 Medlem af Udvalgene om den nye Toldtarif, om Rigets
Finanser, om Hoveriets Afløsning og om Fæstevæsenet, 1838 om den
nye Straffelovgivning o, s. fr. I Landbospørgsmaal var han afgjort
konservativ; derimod fremsatte han 1838 det af Grundtvig
udarbejdede Forslag om Sognebaandets Løsning og var tillige dets
varme Talsmand over for Biskop Mynsters udprægede Modstand..
Ligeledes tog han 1840 aabent Ordet for Forlangendet om de
kongerigske Forsamlingers Forening og om forøget Myndighed for
dem, særlig i finansielle Spørgsmaal. At Kongen ikke vilde lytte
til dette Ønske, var rimeligvis Grunden til, at T. ikke vilde
modtage fornyet Udnævnelse til Stænderforsamlingen for Aarene 1842-46,
hvorimod han 1848 paany blev Medlem, da Stænderne sidste Gang
kom sammen.

Derefter blev han kongevalgt Medlem af den grundlovgivende
Rigsforsamling; men han fik ikke Lejlighed til at udøve dette

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0500.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free