Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tode, Johann Clemens, 1736-1806, Læge, skjønlitterær Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sin Fremkomst (1790) en stærk Bevægelse; T. tog den under
Behandling i en Anmeldelse, pillede dens løse Paastande fra
hinanden, men bemærker samtidig med et lunt Smil: «at give den
Dada for Alvor, det var Synd.»
T. var meget frugtbar som Udgiver af Tidsskrifter, men
adskillige af dem vare temmelig kortlivede; af «Blandinger» kom der
saaledes kun 7 Numre. Derefter fulgte: «Kjøbenhavns Universalmagasin»
(1784), «Hertha» (1789), «Freya» (1789-90), «Valhalla» (1790-91).
Disse ere nærmest af blandet, underholdende Art. Af egentlig
recenserende Tidsskrifter udgav han, i Forbindelse med nogle
andre, «Kritik og Antikritik»; han fratraadte dog som Redaktør
allerede ved Slutningen af 1. Bind (1787), dels fordi nogle meget
konservative theologiske Medarbejdere fik den afgjørende Indflydelse,
dels vel ogsaa fordi han var for meget af en Enspændernatur til
at kunne arbejde sammen med andre. Saa begyndte han i 1790
alene paa et nyt kritisk Tidsskrift: «Kritik og Analyse»; Aaret
efter startede han et litterært Maanedsskrift: «Iris» (1791-95), der
blev fortsat under Navnet «Iris og Hebe» (1796-1800). – T. var,
som allerede bemærket, en Løsgænger i Datidens litterære Verden;
han afskyede Klikevæsenet. «Fremskridtsmændene» havde i
Midten af Firserne erobret det eneste betydelige kritiske Tidsskrift,
som den Gang fandtes, «Lærde Efterretninger», og derved kunde
de næsten ganske beherske den litterære Kritik. Dette
Enevolds-herredømme harmedes T. over, og han rettede i «Et lidet Bidrag
til den danske Litteraturs og Kritiks Historie i de sidste 7 Aar»
(1788) et skarpt Angreb paa den Kreds, som regerede i «Lærde
Efterretninger», og det var som en Modvægt mod det, at han det
foregaaende Aar havde begyndt «Kritik og Antikritik». Rahbek,
særlig hans Virksomhed som Dramaturg, bekæmpede han ivrig,
bl. a. i sine «Dramatiske Tillæg». – T. var ved sine Kritikker og
litterære Afhandlinger en virkelig Kraft i Datidens Litteratur; han
var det paa Grund af sin sunde, ligevægtige Natur, sit friske Lune
og sin uafhængige Stilling, der tillod ham at rette sine Hug i
begge Retninger, baade mod de stokkonservative og de radikale.
T. begyndte som skjønlitterær Kritiker, men endte med selv
at optræde som Digter. I 1782 udgav han et Skuespil,
«Søofficererne»; det var med dette Stykke og Rahbeks 2 Aar i Forvejen
udgivne «Den unge Darby», at det moraliserende Drama holdt sit
egentlige Indtog i vor Litteratur. «Moralen» stikker da ogsaa
hvert Øjeblik frem gjennem det poetiske Overtræk. Stykket vakte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
