- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
421

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tode, Johann Clemens, 1736-1806, Læge, skjønlitterær Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

T. og Agnesa Maria f. Schlöpke; Farfaderen, Borger i Hamborg
Hans T., var gift med en Kjøbmandsdatter fra Bergen, og der flød
saaledes ogsaa norsk Blod i J. C. T.s Aarer. Ved Faderens Død
1744 flyttede Enken til Hamborg, og den opvakte Søn kom i den
latinske Johannisskole. 1752 kom han i Lære hos sin ældste
Søsters Mand, der var dansk Kirurg og Regimentsfeltskær i
Tønder, og ved dennes Forflyttelse til Haderslev og derpaa til
Rens-borg fulgte Lærlingen med og fungerede paa sidstnævnte Sted ved
en Lejrsamling som Eskadronskirurg. 1757 kom han til
Kjøbenhavn med god Anbefaling fra Svogeren til dennes tidligere Lærer
i Kjøbenhavn Wohlert, som med faderlig Omhu og Nidkjærhed
tog sig af den videbegjærlige og aandslivlige Ynglings videre
Uddannelse baade i Lægevidenskab og i anden Kundskab. Wohlert
var ham, siger han i sin Selvbiografi, i alle Henseender et ædelt
Mønster til Efterfølgelse, «af ham har jeg lært at foragte det
Charlatanen, som endnu er alt for gængse, at spille den tavse
Orakelrolle, som om man saa gjærne vilde holdes for en af de
vise Mestre». Wohlert benyttede ham som Assistent i sin store
kirurgiske og medicinske Praxis, bl. a. ogsaa til at vaage hos
syge af Stand, og Nætterne anvendte han da med Iver til
Læsning i Saadanne Familiers Bibliotheker. Særlig Tilfredsstillelse for
sin uudslukkelige Læsetrang fandt han ved at komme i Forbindelse
med den bibliofile Samler Klevenfeldt. Skjønlitteratur dyrkede han
med samme Iver som lægevidenskabelige Skrifter, og i de
forskjellige fremmede Sprog blev han ved sit store Nemme hurtig
hjemme.

1763 opnaaede han ved Wohlerts Hjælp Ansættelse som
Rejsekirurg ved Hoffet og kom derved i nær Forbindelse med
Livmedikus v. Berger og Livkirurg Braun, hvis Yndest han snart vandt
ved sit lyse Hoved og sit altid muntre og spøgefulde Sind.
Saaledes fik han 1765 bevilget et kongeligt Rejsestipendium for i
Udlandet at studere Medicin, i det hans Velynder Wohlert fandt, at
«hans Hoved var bedre end hans Haand», hvorfor han skulde
bort fra Kirurgien og ind paa den lærde Medicin. Sammen med
J. H. Schønheyder (XV, 446) rejste han nu først til Leiden, senere
til Edinburgh og London og endelig til Paris, overalt studerende
ivrig, tilegnende sig alt nyt og trædende i Forbindelse med de
forskjellige lægevidenskabelige Celebriteter. Hjemkommen 1768 fik
han en ny Understøttelse for at kunne tage sin Examen og
Doktorgrad (1769), hvorefter han straks begyndte at læse akademiske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0423.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free