- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
419

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tobiesen, Frederik Peter August Vilhelm, f. 1835, Officer - Todderud, Peder, 1691-1772, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ingeniørtropperne, men medvirkede endnu s. A. ved Befæstningsarbejderne i
Dybbølstillingen og derefter ved Anlægget af Kjøbenhavns
Søbefæstning, ved hvilken Virksomhed han forblev, indtil han i Dec. 1863
afgik til Sønderborg til Tjeneste ved den aktive Armés
Ingeniørkommando. Han deltog i Fægtningen ved Bustrup 3. Febr. 1864
og vendte efter Krigen tilbage til Søbefæstningsanlæggene ved
Kjøbenhavn. I 1865 overgik han til Ingeniørtropperne og erholdt
Premierlieutenants Karakter, og ved den ny Hærlovs Ikrafttræden
i 1867 udnævntes han til Premierlieutenant og ansattes ved den
nyoprettede 1. Ingeniørbataillon, ved hvilken han blev Kapitajn og
Kompagnichef i 1871. Han drog til Laaland og Falster med det
Kommando af Ingeniørtropper, som sendtes der hen efter
Stormfloden i 1872 for midlertidig at udbedre den skete Skade. 1873-75
virkede han ved Ingeniørkorpsets Bygningstjeneste (1.
Ingeniørdirektion) og var samtidig Medlem af Korpsets tekniske Komité.
1876-87 var han Lærer i Krigsbygningskunst ved Officersskolen,
men fungerede samtidig fra 1876-80 som Chef for et af
Ingeniørtroppernes Reservekompagnier, som Medlem af Befæstningskommissionen
af 1883 og i 1884-85 som Chef for 2. Ingeniørdirektion.
Sidstnævnte Aar udnævntes han til Oberstlieutenant og Chef for
Officersskolen, hvilken Stilling han, efter i 1890 at være bleven
forfremmet til Oberst, beklædte indtil 1896. Medens han var Chef
for Skolen, vare flere Prinser af det danske og siamesiske
Kongehus samt en Prins af Orléans Elever paa samme. Han benaadedes
med Kammerherretitelen i 1894. Efter Fratrædelsen af Chefsposten
stod han til Raadighed for Ingeniørkorpset, ved hvilket han
varetog forskjellige Hverv, indtil han 1898 erholdt Afsked af
Krigstjenesten. Samtidig udnævntes han, der fra 1891 havde været
Kommandør af Danebrog af 2. Grad, til Kommandør af 1. Grad.

Han var Medlem af Bestyrelserne for Kjøbenhavns
Sporvejsselskab 1896-98, Selskabet «Det røde Kors» 1896-1903,
Nyborg–Svendborgbanen 1896-1900 og Hillerød-Frederiksværkbanen
1897-1901. – T. ægtede 21. Nov. 1863 Emilie Therese Broberg (f.
19. Nov. 1840), Datter af Etatsraad, Grosserer Chr. Aug. B. (III, 67).

Tychsen, Fortifikations-Etaterne og Ingeniørkorpset 1684-1893.

V. E. Tychsen.


Todderud, Peder, 1691-1772, Officer, Søn af Bonde paa
Todderud i Stange Sogn paa Hedemarken Gulbrand Alfsen og
Hustru Birte Johannesdatter, blev født paa Todderud 17. Juli 1691.
Forældrene vare efter Tidens Lejlighed omhyggelige med hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0421.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free