Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tietgen, Carl Frederik, 1829-1901, Bankdirektør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med hvilket man afsluttede en Overenskomst. Det følgende Aar
sloges de 3 Selskaber sammen til det store nordiske Telegrafselskab,
som kort efter fik en væsentlig og betydningsfuld Udvidelse.
Allerede 1869 fik T. af den russiske Regering Koncession paa
Telegrafforbindelse med Kina og Japan, og efter at Japans Tilladelse til
Landing af Kabler var givet, dannedes Kina–Japan-Extension-Telegrafselskabet,
som 1872 optoges i «Store nordiske».
Medens hans store Jærnbaneplaner ikke havde ført til noget
Resultat, havde han mere Held med Planer om Anlæg paa
Laaland og Falster. 1871 overtog han sammen med Rowan Anlægget
af Kalundborgbanen i Entreprise for det sjællandske
Jærnbaneselskab, mod at dette overdrog dem Koncessionen paa
Falsterbanen. Denne aabnedes 1872, og 1874 aabnedes den laalandske
Jærnbane. Til Rækken af Transport- og Kommunikationsforetagender,
med hvilke T. har staaet i Forbindelse, maa endnu føjes en
Del Foretagender, der tilhøre en senere Periode, nemlig den
østsjællandske Jærnbane (1878), Gjedserbanen(i884), Strandvejens
Dampsporvej (1883), Kjøbenhavns Telefonselskab (1882) og
Dampskibsselskabet «Thingvalla», i hvis Bestyrelse han indtraadte 1880 i
Anledning af Driftens Udvidelse til amerikansk Fart. Ogsaa ved
Anlægget af Esbjærgs Havn var han medvirkende som Garant for
Entreprenøren Caries Forpligtelser.
Interesse for industriel Virksomhed havde T. allerede tidlig
lagt for Dagen ved sin energiske Medvirken til Bestræbelserne for
Udnyttelsen af Produkterne fra de grønlandske Kryolithbrud. Aaret
1872 bragte Stiftelsen af 2 Selskaber, der kom til at spille en stor
Rolle i dansk Industriliv, og som ved Siden af Dampskibs- og
Telegrafselskabet i en væsentlig Grad kom til at beskæftige T. i
hele hans Virksomhedsperiode. De ere ogsaa Udtrykket for hans
Forstaaelse af, hvorledes den ene økonomiske Virksomhed kan
bringes til at skabe den anden, og hvorledes de indbyrdes kunne
støtte hverandre. Det var det forenede Dampskibsselskabs Trang
til et ydedygtigt Skibsbyggeri, som var den nærmeste Anledning
til, at han lod Burmeister & Wains Fabrikker omdanne til et
Aktieselskab, der var i Stand til at foretage de fornødne Udvidelser og
navnlig til at kjøbe Refehaleøen for der at anlægge et stort
Skibsværft (III, 261). Det andet store industrielle Foretagende var de
danske Sukkerfabrikker. Selskabet, der dannedes som en
Sammenslutning af 2 kjøbenhavnske Sukkerraffinaderier, tog den da
begyndende Roesukkerfabrikation i sin Haand, og under stadige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
