Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thyregod, Christen Andersen, 1822-98, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pedersdatter. Næsten uafbrudt fra 1799-1814 var hans Fader Soldat;
han blev siden blind og sengeliggende, af hvilken Grund der var
stor Fattigdom i Hjemmet. Christen fik i Landsbyskolen til Laans
Holger Danskes og Carl den stores Krønniker, senere Grundtvigs
Oversættelser af Saxo og Snorre. 8 Aar gammel kom T. ud til
et barnløst Ægtepar, som boede meget ensomt 1 1/2 Mil fra hans
Hjem, og hos hvilket hans Hverv skulde være at passe Faar og
Ungkvæg. Det var et umaadeligt Fladerum, hans Hjord drev
om paa, og han selv laa da ofte i den stille, store Hede og læste
og digtede Vers, som han imidlertid ikke nedskrev. Saaledes gik
8 Aar, i hvilke han enkelte Vintermaaneder opholdt sig hos sine
Forældre, til sidst dog slet ikke. Han var lille og svag, indadvendt
og drømmende, men med en ret fast, undertiden stædig Karakter.
Siden lærte han Væveriet og blev Væversvend, og saaledes levede
lian en temmelig glædeløs Ungdom.
Da han var 23 Aar, fik han under et Ophold i Vejle et Digt
trykt i denne Bys Avis, hvorfra det gik over i «Berlingske Tidende»
og flere Provinsblade, der udtalte det Ønske, at formuende Mænd
i Hovedstaden vilde tage sig af dets Forfatters Udvikling, naar
lian nu snart kom til Kjøbenhavn for der at aftjene sin Værnepligt.
Bondevennernes Selskab vilde skaffe ham en Stilling, som han
imidlertid ikke ønskede at overtage, og nu toge Mænd som M. L.
Nathanson og H. N. Clausen sig af ham, saa han kom paa Jelling
Seminarium, nærmest ved Understøttelse fra Christian VIII, der
under en Rejse i Jylland havde lagt Mærke til en Sang af ham.
Da udbrød Krigen 1848, flere af Seminarieeleverne enedes om at
gaa frivillig med, og blandt disse var T., som med Chr. Winthers
Digte i sit Tornister drog afsted mod Syd. Først som Soldat fik
han nu Navnet T. efter sin Fødeby. Felttoget havde stor Indflydelse
paa hans Udvikling. En af hans nærmeste Kammerater her var
Kold (IX, 346). T.s Helbred blev imidlertid nedbrudt ved
Soldaterlivet, og da Hæren gik i Vinterlejr, tog han tilbage til
Seminariet, hvorfra han i 1849 dimitteredes. I Ikast Sogn, 5 1/2 Mil
sydost for Holstebro, blev han nu i den vildeste Hedeegn Lærer
ved 2 Biskoler med 1 1/2 Mils Mellemrum, hvilken Vej han skulde
vandre 2 Gange ugentlig; denne Anstrængelse var hans Helbred
for svagt til at udholde; efter 2 1/2 Aars Forløb blev han derfor i
1852 ansat i Ands, 3 Mil sydost for Viborg. Her ægtede han
4. Juni s. A. en af sine Elever, den sangbegavede Ane Marie
Sørensen (f. 7. Jan. 1834), Datter af Gaardejer Søren Christensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
