Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - de Thurah, Laurids Lauridsen, 1706-59, Arkitekt og arkitektonisk Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
foruden hans Lønning, og 1729 rejste Vennerne til Udlandet, hvor
de besøgte en Del tyske Byer, bl. a. Kassel, og hvor de overalt
gjorde grundige Studier og Opmaalinger. Efter sin Hjemkomst
blev T. 1732 Overkonduktør og 1733 Hofbygmester samt forfremmedes
s. A. til Ingeniørkapitajn; 1736 blev han Oberstlieutenant, 1740
adlet under Navnet de Thurah, 1744 Oberst, 1753 efter sin Afsked
Generalmajor, 1754 Generalbygmester. – 19. Okt. 1740 havde han
ægtet Anna Rosenørn (f. 1714 d. 1748), Datter af Generalmajor Poul
R. (f. 1665 d. 1731) og Mette f. Benzon (f. 1693 d. 1752); l6. Jan.
1750 ægtede han Christiane Marie f. de Kiærskiold (f. 1714 d. 1760),
Datter af Justitsraad Frederik Kiær de K. og Inger f. Pop og
Enke efter Johan Henrik Rantzau til Børglumkloster, som paa
denne Maade kom i T.s Besiddelse. Han døde Natten mellem 5.
og 6. Sept. 1759.
T. var en Mand, som stod paa Højden af sin Tids arkitektoniske
og tekniske Viden; han har spillet en betydelig Rolle i
dansk Bygningskunst og udfoldet en meget omfattende Virksomhed.
Han deltog sammen med Häusser og Eigtved i Christiansborg Slots
indre Udstyrelse, han byggede 1733 det kongl. Palais i Roskilde,
senere Hirschholm Slot, Eremitagen, Fødselsstiftelsen, som
oprindelig var hans egen private Bolig, de 4 Pavilloner ved Frederiks
Hospital, Spiret paa vor Frue Kirke i Kjøbenhavn, delvis efter en
Tegning af Vincents Lerche, færdigt 1744, Spiret paa vor Frelsers
Kirke paa Christianshavn, færdigt 1752, den «hvide Fløj» paa Vallø,
oprindelig kun i én Etage, osv. Derimod har ikke han, men
Eigtved opført Prinsens Palais. Som Generalbygmester har han
sikkert haft Andel i adskillige Omdannelser ved vore Slotte og
andre offentlige Bygninger, men mærkelig nok savnede han ganske
Sans for Bevarelsen af vore gamle Mindesmærker. Til Gjengjæld
har han gjennem sine Skrifter ydet uvurderlige Bidrag til
Kundskaben om Samtidens Bygningskunst. Af «Den danske Vitruvius»
I-II (1746-49) indeholder 1. Bind paa 122 Tavler Opmaalinger
og Tegninger af de fornemste Bygninger i Kjøbenhavn af enhver
Art lige ned til et Par Borgerhuse paa Kongens Nytorv, 2. Bind
paa 161 Tavler alle kongl. Slotte og andre mærkelige Bygninger
i det øvrige Danmark. Tavlerne til et uudgivet 3. Bind findes paa
det store kongl. Bibliothek. «Hafnia hodierna», et Kvartbind med
110 Kobbere (1748), er en udførlig Beskrivelse af «alle de
mærkelige Ting, som Kjøbenhavn indbefatter, enten de høre til
Bygningskunsten eller til andre Videnskaber og Indretninger». Til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
