Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thott, Birgitte, 1610-62, Oversætterinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lærdom og Oversættervirksomhed, ledede omhyggelig Børnenes
Opdragelse; Søsteren Anne T. var ogsaa en lærd Dame. B. T.
tilfredsstillede sin tidlig vakte Kundskabstørst ved paa egen Haand
at studere nyere Sprog, Tysk, Engelsk, Fransk og Spansk. 14. Okt.
1632 ægtede hun Otte Gjøe (VI, 85) til Torbenfeld og Thureby
(d. 1642) og skal have været en god Husmoder; men hendes
barnløse Ægteskab og derefter følgende 20 Aars Enkestand gave hende
rig Lejlighed til at følge sine Tilbøjeligheder. Hun samlede et
stort Bibliothek, lærte Latin og siden Hebraisk og opdrog sine
Broderdøtre, navnlig Sophie og Elisabeth T., som til Dels toge
hendes Interesser i Arv. I disse senere Aar begyndte hun sine
Oversættelsesarbejder og vandt det store Lærdomsry, som,
naturligvis støttet af hendes høje Byrd, bragte hende i Forbindelse med
Tidens berømte Mænd. Hun brevvexlede med Ole Worm og Th.
Bartholin, og hendes Bøger ledsagedes med Æredigte af lærde i
Skokketal, fornemmelig Professorerne ved Sorø Akademi. I
Svenskekrigen, da hendes Godser bleve hærgede og udplyndrede, flyttede
hun til Sorø og døde der 8. April 1662, hædret med et latinsk
Program af Forstanderen, Jørgen Rosenkrantz.
I Tidens Aand begyndte hun med at omplante Andagtsbøger
fra fremmede Sprog: 1652 Ph. Mornays «Gudelige Betænkninger
over nogle Skriftens Sprog» fra Fransk, 1658 (54?) Biskop Joseph
Halls «Traktat om Sindets Fornøjelser eller Raad mod al
Bekymring» fra Engelsk og flere utrykte, bevarede i Karen Brahes
Bibliothek, som er grundet af hendes Svigerinde Anne Gjøe. Det
ældste Arbejde fra hendes Haand findes dog i
Universitetsbibliotheket, nemlig en haandskreven Oversættelse fra 1636 af de s. A.
ved den lærde Holger Rosenkrantz under Titelen «Fürstenspiegel»
udgivne tyske Afhandlinger og Breve fra Hertug Albrecht af
Preussen, som bleve saa skæbnesvangre for Udgiveren (XIV, 229).
Oversættelsen er tilegnet B. T.s «Moster» Sophie Brahe, Rosenkrantz’
Hustru, egentlig Moster til hendes Mand, som havde staaet i nært
Forhold til Rosenkrantz’ Hus. Senere vendte hun sin
Opmærksomhed til den klassiske Filosofi og oversatte 1658 Senecas Skrifter
i en statelig Foliant, der 1661 efterfulgtes af et Par mindre
Arbejder, Epictets Haandbog i den stoiske Filosofi (ved Flavius
Arrianus) og Cebetis den Thebaners «Tavle», en Allegori om Dyder
og Laster, alle fra Latin.
Hendes Hovedværk, Oversættelsen af Seneca, er ledsaget af
Fortaler, som vise, at hun fuldt vel var sig Betydningen af og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
