- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
307

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thorvaldsen, Bertel (italieniseret Alberto-Albert), 1770-1844, Billedhugger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dame, Miss Frances Mackenzie. Hun var efter alle samtidiges
Vidnesbyrd en yderst hæderlig og kundskabsrig Dame, men hverken
smuk eller paa anden Maade indtagende, og fuldt lader det sig
næppe oplyse, om andre Aarsager end Taknemmelighed og fælles
Venners Indflydelse have været medvirkende til, at T. bød hende
sin Haand; sikkert er det kun, at Forlovelsen mellem dem blev
deklareret 29. Marts 1819 og en Maaneds Tid derefter hævet. En
væsentlig Grund til, at Bruddet indtraadte saa hurtig, var uden
Tvivl den, at T. nogen Tid i Forvejen havde fattet Kjærlighed til
en smuk og meget elskværdig tysk Dame, Fanny Caspers. At
Frøken Caspers aldrig blev T.s Hustru, skyldes vel snarere den
Omstændighed, at han havde givet Miss Mackenzie Løfte om aldrig
at ægte nogen anden, end Hensynet til Anna Marias Anfald af
rasende Skinsyge og til hendes Trusler om at dræbe baade sig selv
og Datteren, hvis T. svigtede hende. Hvorledes Forholdet mellem
T. og den lidenskabelige Italienerinde til sidst, vel o. 1820,
ordnedes og opløstes, vides ikke.

Fra Danmark modtog T. idelig de stærkest mulige
Opfordringer om at komme der til og tage fast Ophold i Hjemmet; man
bød ham gode Kaar og fuldt op af Arbejde. Flere Gange havde
han ogsaa forsikret, at han nu snart vilde følge Kaldet, men fra
Aar til Aar vare Rejseplanerne blevne henlagte; mere og mere
følte han sig hjemme i Rom, og altid vanskeligere syntes det ham
at forlade de 3 store Atelierer ved Palazzo Barberini, der ligesom
Værkstedet paa Corsoen altid vare fulde af ufærdige Værker, blandt
hvilke en Skare af Medhjælpere var i travl Virksomhed.
Henimod Udgangen af Aarhundredets første Femtedel stode Forholdene
imidlertid saaledes, at han med større Tryghed end nogen Sinde
før kunde tænke paa at forlade sine Arbejdsrum, i alt Fald for en
kortere Tid. Ikke alene havde han knyttet til sig en Mængde til
Dels af ham selv uddannede Modellerere og Marmorhuggere, hvem
han turde overlade endog meget betydelige Arbejder, men om ham
stod der nu en lille Stab af virkelige Kunstnere, hvem disses
Fuldendelse og Tilsynet med Værkstederne helt vel kunde betros,
Mænd som Tenerani og Bienaimé og først og fremmest H. E.
Freund, der var rede til at stille hele sin store Begavelse og
fremragende Dygtighed til Raadighed for den elskede Mester. Der var
saaledes nu saa lidet som muligt til Hinder for, at T. gjæstede sit
Fædreland; Bestillinger, som han i de nærmest foregaaende Aar
havde modtaget fra Udlandet, kunde endog betragtes som en særlig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0309.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free