Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thorsen, Peder Goth, 1811-83, Bibliothekar, Runeforsker og Historiker - Thorsen, Peder Kristian, f. 1851, Sprogmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Svaghed. – Han var 1863 bleven optaget til Medlem af
Videnskabernes Selskab og var Medlem af dets Regestakommission. Ved
Universitetets Jubelfest 1879 blev T. kreeret til Æresdoktor i det
filosofiske Fakultet. – Han ægtede 19. Avg. 1848 Anne Caroline
Debell (f. 1814), Datter af Borger i Varde Jens D.; hun døde 18.
Dec. 1894 i Varde. Ægteskabet var barnløst.
Erslew, Forf. Lex.
Levnedsbeskrivelser af de ved Kbhvns Universitets Firehundredaarsfest promov. Doktorer. Illustr. Tid. 1882, Nr. 1235.
Steenstrup, Historieskrivningen i Danm. i det 19. Aarh.
Kirkehist. Saml. 4. R. VI, 596 f.
Johannes C. H. R. Steenstrup.
Thorsen, Peder Kristian, f. 1851, Sprogmand. Han er Søn
af Husmand i Sejrby Jens Peder T. (f. 1830) og Dorthe Cathrine
Christiansdatter f. Friis (f. 1822 d. 1862) og er født paa Sejrø 28.
Okt. 1851. Efter at have forsøgt sig som Møllersvend og Sømand
kom T. 1872 paa Gjedved Seminarium, hvor han 1875 tog
Skolelærerexamen; blev saa Privatlærer i Estvad Sogn ved Skive og 1877
Andenlærer i Pedersker paa Bornholm. I Høstferierne fik han
Adgang til Kursus i Oldnordisk i Kjøbenhavn; opgav Skolen 1881,
blev Student 1883 og tog 1890 Magisterkonferens i nordisk Sprog
og Litteratur. 1887-92 havde han Bolig paa Valkendorfs
Kollegium; var i nogle Aar Lærer i Oldnordisk ved Statens
Feriekursus; har nydt Understøttelse til Studierejser i Danmark og
Sønderjylland.
Allerede T.s folkelige Afbyrd og hans Stilling som Lærer i 2
vidt adskilte Bygder gave ham gode Forudsætninger for en levende
Tilegnelse af vore Almuesmaal, hvis Skildring i deres Forhold til
Oldsproget og Bogmaalet da ogsaa danner Grundkjærnen i hans
Bogavl. Hans lødige «Bidrag til nørrejysk Lydlære» udkom 1886.
Et Førstehaandsarbejde i strængeste Forstand er «Sprogarten paa
Sejrø» (1894). Værdifulde Oplysninger om Sønderjysk meddelte
han i «Haandbog i det nordslesvigske Spørgsmaals Historie» (1901),
i «Dania» I og i «6. nord. filologmötets förhandl.» (1902). Dertil
kommer Afhandlinger om forskjellige Æmner fra Skriftsproget og
Sprogarterne, f. Ex. i det filolog.-histor. Samfunds «Opuscula» (1887)
og i Festskriftet til V. Thomsen (1894). Den rastløse Flid,
hvormed T. har samlet sit Stof, og den Omhu, hvormed han lægger
det til rette for Læseren, gjøre altid Indtryk af sagkyndig
Vederhæftighed, selv om man maaske undertiden har et fra hans
afvigende Syn paa Enkeltheder.
F. Dyrlund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
