- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
272

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thorláksson, Gudbrandur, 1542-1627, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Thorláksson, Guðbrandur, 1542-1627, Biskop. G. Th., som
fødtes paa Staðarbakki i Húnavatns Syssel i det nordlige Island,
er Søn af Præsten Thorlákur Halldórsson og Helga, en Datter af
Lagmand Jón Sigmundsson. Da Skolen paa Holar efter
Reformationens Gjennemførelse aabnedes 1553, optoges han i denne, fra
hvilken han dimitteredes 1559; han viste gode Evner, men skal
ikke have haft noget hurtigt Nemme. Efter i 2 Aar at have virket
som Lærer ved Skolen studerede han 1562-64 i Kjøbenhavn, hvor
han erhvervede sig Niels Hemmingsens og den senere Biskop Poul
Madsens Yndest. Han drog saa tilbage til Island og var
Skolemester i Skalholt, indtil han 1567 blev Præst paa Breiðibólstaður i
Nærheden af sit Barndomshjem. Allerede næste Aar maatte han
dog foretage en Forretningsrejse til Kjøbenhavn, og det følgende
Aar virkede han som Skolemester paa Holar; ved Biskop Ó.
Hjaltasons Død 1569 nedkaldtes han til Kjøbenhavn og indviedes til hans
Efterfølger, hvorpaa han 1571 som Biskop vendte tilbage til Holar.
G. Th. udfoldede i sin nye Stilling en overordentlig og mangesidig
Virksomhed. Først og fremmest gjaldt det om at befæste den
lutherske Kirkeordning og indarbejde den nye Lære i den
almindelige Bevidsthed. Her tog han Bogtrykkerkunsten til Hjælp,
tilkjøbte sig og forbedrede det af Biskop Jón Arason indforskrevne
Trykkeri, lod dygtige Arbejdere i Faget uddanne og udfoldede
derefter en saa rastløs Virksomhed, at under hans Ledelse henimod
90 større og mindre, mest gudelige, Skrifter trykkedes, hvoraf en
stor Del er oversat eller bearbejdet af ham selv. Hans Storværk
paa dette Omraade er Udgivelsen af den islandske Bibel (1584),
som han ikke alene selv oversatte (vel til Dels paa Grundlag af
ældre Forarbejder), men hvortil han endogsaa til Dels personlig
med stor Kunstfærdighed graverede Initialer og Ornamenter, og
som han udstyrede, saa at den ogsaa i typografisk Henseende blev
noget ualmindeligt. Blandt de øvrige af ham udgivne Skrifter maa
fremhæves en Oversættelse af Niels Hemmingsens «Livsens Vej»
(1575), den første islandske Salmebog (1589), den islandske
Kirkesangsbog (Graduale) (1594) og en Samling aandelige Sange
(«Vísnabók») (1612). Ogsaa udgav han flere Skrifter af Arngrímur
Jónsson (VIII, 538), var en ivrig Befordrer af denne Mands litterære
Virksomhed og skrev Fortaler til forskjellige af hans Bøger.

G. Th. havde mangesidige Anlæg og var saaledes ogsaa kyndig
i Astronomi og Mathematik og havde megen geografisk Interesse.
Han bestemte Islands Beliggenhed og beregnede Breddegraden for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0274.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free