Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thomsen, Christian Jürgensen, 1788-1865, Musæumsmand og Arkæolog - Thomsen, Christian Nicolaus Theodor Heinrich, 1803-72, Theolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lode udføre hans Buste (af Bissen) i Marmor til Opstilling i Musæet.
Selv bad T. om, at man vilde lade Eftertiden afgjøre, «hvorvidt
jeg fortjener den Hæder, som min velvillige og mildtdømmende
Samtid har tiltænkt mig». Busten blev da efter hans Død opstillet
i Musæets Forhal. Ogsaa ved hans Død, der indtraf 21. Maj 1865
efter nogen Tids Sygelighed, fremkom talrige Vidnesbyrd om den
almindelige Sympathi, der næredes for hans Personlighed.
T. var ugift. Hans egen Møntsamling overgik 1868 til Staten.
Ved sit Testamente oprettede han dels et Familielegat, dels et
Legat, der skulde «virke for Restavrering af Oldtidsminder, til at
fremme Kunst og til at fremme det udmærkede Haandværksarbejde»
(«T.s Legat», Kapitalformue oprindelig o. 40000 Kr., nu noget mere).
S. Müller, Vor Oldtid S. 199.
J. Steenstrup, Historieskrivningen i Danm. i d. 19. Aarh. S. 234.
Illustr. Tid. VI.
Aarbøger f. nord. Oldkynd. 1866.
Erslew, Forf. Lex.
Steenstrup, Dansk Maanedsskrift 1859.
Hans Kjær.
Thomsen, Christian Nicolaus Theodor Heinrich, 1803-72, Theolog,
er født 21. Dec. 1803 i Slesvig, hvor Faderen, Nicolaus
T., gift med Hanna Margrethe f. Petersen, var Lærer ved Borgerskolen.
Efter at have gaaet i Latinskolen i sin Fødeby studerede
han 1822-28 i Kiel og Berlin. 1832 blev han Lærer ved
Døvstummeinstituttet i Slesvig, og s. A. tog han ved en Afhandling om
Leibnitz den filosofiske Doktorgrad i Kiel, hvor han det næste Aar
optraadte som Privatdocent. 1835 underkastede han sig den
theologiske Embedsexamen paa Gottorp. 1841 blev han Professor
theologiæ extraord. i Kiel og Dr. theol., 1844 Professor ordinarius.
Han døde 22. Dec. 1872. – T. var stærkt paavirket af Schleiermacher,
hvem han kalder én af Kirkens og Theologiens Reformatorer
efter Reformationen, men han holdt paa Forbindelsen mellem
Filosofien og Theologien: «En Theologi, som ikke havde nogen
Bevidsthed om og ikke brød sig om sit Forhold til sin Tids
Filosofis Fordringer, var umulig som Theologi.» Af hans ikke talrige
Skrifter kan mærkes en lille Afhandling om Ansgar i Pipers «Evang.
Kalender» 1850. I Aaret 1854 udgav han i Anledning af Kongens
Fødselsdag «Imago Christiani III». Da Hengstenberg bragte saa
stor Bevægelse imellem Hertugdømmernes Præster ved at misbillige
deres Deltagelse i Oprøret 1848-50, udgav T. sin afdøde Kollega
H. A. Maiers Indsigelse herimod («Die schleswig-holsteinische Sache»,
1850) med en Fortale. Han virkede mere som Universitetslærer
end som Skribent; han var, siges der, «en tro og kjærlig Sjæl,
begejstret for sit Kald og som faa tro og virksom i dette».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
