- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
219

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thomsen, Christian Albert Frederik, 1827-96, Officer, Krigsminister, Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Medgjørlighed fra den unge Ministers Side. Da Ministeriet
Holstein-Holsteinborg 14. Juli 1874 trak sig tilbage, gik T. derfor ikke
over i det nye Kabinet Fonnesbech, men udnævntes til General
uden for Nummer og helligede sig nu mere den politiske
Virksomhed. Af Højrepartiet, som under Chr. Rimestad 1873 var dannet
ved Sammenslutning af national-liberale og Mellempartiet, blev han
et fremragende Medlem.

I 1875 udgav han «Et Par Ord til Overvejelse angaaende
Landets Forsvarsvæsen», hvori han bestemt hævdede, at hvis Danmark
atter blev indviklet i Krig, vilde Kampen gjælde dets Tilværelse,
hvorfor det var aldeles nødvendigt, at der anlagdes Befæstninger
ved Kjøbenhavn og andensteds, samt at Flaaden udvikledes, Hæren
omordnedes osv., hvilket vilde kræve en Sum af 70 Mill. Kr.
Befæstningssagen, der mere og mere tilspidsede sig til en
konstitutionel Kamp, lykkedes det ham ikke at gjennemføre, men i 1880
bidrog han væsentlig til, at en ny Hærlov, der afveg en hel Del
fra den af Krigsminister Kauffmann forelagte, kom i Stand,
hvorved hans Anseelse voxede betydelig. Han blev 1882 benaadet med
Storkorset af Danebrog, 1883 Medlem af Højres Repræsentantskab
og Aaret efter, da Rimestad ikke opnaaede Gjenvalg, Formand for
Folketingets Højre. Som saadan udfoldede han et stort Talent til
at lede andre, saa vel inden for sit Parti som udad, naar han
optraadte som Ordfører, i det han ikke alene talte godt, om end lidt
tungt og salvelsesfuldt, men tillige var nøje inde i det, han talte
om. I 1884 udnævntes han til Direktør for Veterinær- og
Landbohøjskolen, og ved Siden af al denne Virksomhed var han desuden
mangeaarig Formand for «det røde Kors» samt en af Direktørerne
for det Classenske Fideikommis.

Under Provisorietiden holdt han sig noget tilbage, men
støttede dog Ministeriet Estrup loyalt under Gjennemførelsen af
Kjøbenhavns Befæstning. Da Forligstanken opstod, traadte han
derimod mere i Forgrunden. I Marts 1893 tilraadede han bestemt, at
den tilvejebragte Overenskomst skulde antages af Regeringen, og
da dette ikke skete, optog han i Løbet af Sommeren
Forhandlingerne med Folketingsmand F. Bojsen (II, 478). I den derpaa
følgende Rigsdagssamling lagde han saa hele sin Indflydelse og Kraft
i Vægtskaalen for at bringe et Forlig i Stand, og under virksomt
Samraad med Krigsminister Bahnson, hele Regeringen og Bojsen
udarbejdede han derpaa et Tillæg til Hærloven, hvis endelige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0221.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free