- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
153

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thaarup, Frederik, 1766-1845, Statistiker og Historiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(1821), snart et «Onsdagsblad» udgivet under Psevdonymet «Mogens
Klint» (1820), snart Stamtavler. Han redigerede Dagbladet «Dagen»
1822-35 og «Nyeste Skilderi af Kjøbenhavn» 1825-31 samt udgav
«Dansk polyteknisk Tidsskrift» 1825-26, en Vejviser i
Kjøbenhavn» (1829), et Arbejde om Øresundstolden (1838), Beskrivelser af
forskjellige Kirker i Kjøbenhavn, af Bornholms Amt (1839, en af
det kongl. Landhusholdningsselskabs Amtsbeskrivelser), Optegnelser
om de danske Kongers Formælinger (1840), «Materialier til den
danske Stats Havekulturs Historie og Statistik» (1844) osv.

Hovedgjenstanden for T.s litterære Virksomhed var dog
Danmarks Statistik, et Æmne, han stadig vendte tilbage til; blandt
hans Arbejder i denne Retning kan nævnes den i 1825 udkomne
«Statistisk Udsigt over den danske Stat», ligesom ogsaa «Den danske
Stats Finansstatistik» (1836) kan henregnes hertil. Disse Arbejder
kunne i videnskabelig Værdi ikke maale sig med et Værk som
Bergsøes Statistik, selv om man tager Tidsafstanden med i
Beregning, men den, der vil fordybe sig i hine Tiders Forhold, vil dog
hos T. finde en Mængde Stof, med vidtløftige Litteraturangivelser
og detaillerede Beskrivelser af de forskjellige industrielle
Virksomheder osv., selv om Talmaterialet efter Forholdenes Natur er trængt
meget stærkt tilbage, og særlig Befolkningsstatistikken er noget
stif-moderlig behandlet. Havde T. levet under gunstige Kaar, saa at
han havde kunnet producere med mere Ro, vilde hans Arbejder
vistnok have vundet i videnskabelig Betydning og have opnaaet
større Enhed og Kraft i Fremstillingen.

I sine sidste Aar boede T. i Jægersborg paa en lille Ejendom,
han havde kjøbt; her døde han 9. Juli 1845.

Kofod, Conversations-Lex.
Erslew, Forf. Lex.

H. Westergaard.

– F. Thaarup, i hvis statistiske Værker et historisk Element
jævnlig er tilstede, har ogsaa leveret Arbejder, der helt eller
nærmest maa henregnes til de historiske, saaledes forskjellige
topografiske Skrifter om Kjøbenhavn og Bornholm og hans
«Efterretninger om det danske asiatiske Kompagni» (i. H., 1824). Den
flittige Mand har siddet inde med gode historiske Kundskaber, men
den forcerede Produktion, hvortil hans uheldige Kaar tvang ham,
lod dem ikke komme til deres Ret. Den Side af Historien, som
vel havde hans største Interesse, var Personalhistorien. Han var
saaledes 1838 med at stifte «det genealogisk-biografiske Selskab»
og leverede i dettes Tidsskrift, «Genealogisk og biografisk Arkiv»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0155.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free