- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
131

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Termansen, Niels Jokum, 1824-92, Bonde og Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til igjen at raade Bod paa de Misbrug, der vilde blive gjorte af
den. Særlig fremhævede han Forældrenes Ret til at sørge for deres
Børns Oplærelse og vilde ikke erkjende, at Skoletvangen (efter
Anordningen fra 1814) havde baaret nogen synderlig Frugt. Han
var en varm Tilhænger af Folkehøjskolen og ønskede den lærde
Skoles Undervisning ført ind i et mere folkeligt Spor, paa
Grundlag af det gammelnordiske Aandsliv. Med Hensyn til Kirken var
han imod Saadanne ydre Ordninger som et Kirkeraad, fordi
kirkelige Spørgsmaal ikke maatte afgjøres ved Flertals Overmagt, og
det var saare betegnende for hans Opfattelse af Frihedens Begreb,
at han lagde større Vægt paa, om Menigheden kunde faa Ret til
at vrage den Mand, den ikke ønskede at4 faa til Præst, end om
der skulde gives dens Flertal Ret til at vælge den Mand, det
maatte foretrække. Allerede 1864 var han med at foreslaa en Lov
om fri præstelig Virksomhed inden for Folkekirken, og han kæmpede
i en Række Aar sammen med S. Høgsbro for at skaffe dem, der
havde løst Sognebaand, Ret til at bruge deres Sognekirker saa
vel som for Oprettelsen af Valgmenigheder; 1873 var han Medlem
af Fællesudvalget om den sidstnævnte Sag. Han fik Sæde i den
store Kirkekommission 1868-70 og forstod fuldt ud at hævde sin
Plads, i det han med Dygtighed og Veltalenhed optraadte som
Frihedens Talsmand over for Præsteskabets ypperste Ordførere. Bl. a.
gjorde han gjældende, at Dannelsen af et Kirkeraad ikke vilde
tjene til at udfylde, men tvært imod til at udvide Kløften mellem
de forskjellige Retninger inden for Folkekirken, ja rimeligvis
medføre et stort og ulægeligt Brud. End videre tog han Ordet for
Frihed til at indgaa borgerligt Ægteskab, men vilde heller ikke i
dette Forhold have nogen Tvang indført.

Der er endnu en Side af T.s offentlige Virksomhed, som maa
stærkt fremhæves; thi var den end ikke den vigtigste, var den
maaske dog den ejendommeligste. Det var hans Virksomhed som
Foredragsholder, fortrinsvis over historiske Æmner, og den foregik
dels paa Højskoler og i Foredragsforeninger, dels paa Kirke- og
Skole- eller almindelige Folkemøder rundt om i Landet. Han viste
nemlig her ikke alene et grundigt Kjendskab til Historien, hvad
der skaffede ham Navnet «Danmarks lærdeste Bonde» – han
studerede ogsaa baade engelske og tyske Forfattere –, men vakte
desuden baade Almuesfolks og dannede Tilhøreres Beundring ved
sit aandfulde Syn og sit Foredrags smukke Form; det traadte særlig
for Dagen, da han 1871 fulgte med V. Birkedal til Norge og der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free