- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
117

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tegner, Isac Vilhelm, f. 1832, Ingeniør og Jærnbanedirektør - Tegner, Peter Wilhelm, 1798-1857, Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fortsatte sin Gjerning ved førnævnte Kontrol, hvis Chef han blev
i 1867. I 1869 udnævntes han til Overingeniør ved Kontrollen og
tillige til Overingeniør for de nye Statsbaneanlæg, derunder
Dampfærgeanlæggene og den faste Bro over Limfjorden, og han blev
s. A. Justitsraad. I sin Stilling som Overingeniør var han Medlem
af Bestyrelsen for Havneanlægget ved Esbjærg 1871-74, af
Kommissionen af 1878 angaaende Kjøbenhavns Banegaards Udvidelse,
af Kommissionen af 1886 angaaende Ordningen af Jærnbaneforholdene
i og ved Kjøbenhavn og af Kommissionen af 1888
angaaende Anlæg af Frilager og Frihavn ved Kjøbenhavn. 1. Okt.
1889 udnævntes han til Generaldirektør for Statsbanedriften, men
beholdt ved Siden heraf sin Virksomhed som Overingeniør ved
Statsbaneanlæggene. I 1893 frasagde han sig Justitsraadstitelen, og
fra 1. Avg. 1902 at regne entledigedes han som Generaldirektør,
men beholdt Stillingen som Overingeniør, som han endnu beklæder.

T. har saaledes i over 40 Aar været knyttet til det danske
Jærnbanevæsen, og i dette Tidsrum har han udfoldet en betydelig
Virksomhed ved samme, i det han har medvirket ved Anlæg af
Statsbaner, Dampfærger og Privatbaner til Værdier henholdsvis af
o. 100, o. 5 og o. 30 Mill. Kr. Under hans Generaldirektorat er
der ogsaa gjennemført flere vigtige og omfattende Jærnbanelove,
saaledes Lovene af 1892 og 1898 om Statsbanedriftens Ordning og
Loven af 1896 om Statsbanernes Taxter. – Han ægtede 18. Sept.
1860 Hedvig Drejer (f. 28. Febr. 1842), Datter af Botanikeren
Salomon D. (IV, 334).

Tychsen, Fortifikations-Etaterne og Ingenieurkorpset 1684-1893.

V. E. Tychsen.


Tegner, Peter Wilhelm, 1798-1857, Søofficer, er født i
Helsingør 15. Juli 1798. Han var Søn af Agent og Kjøbmand Isac
Wilhelm T. (f. 13. Dec. 1765 d. 4. Maj 1820) og Ellen Marie f.
Lund (f. 7. Okt. 1769 d. 26. Febr. 1813). T. blev Sekondlieutenant
i Marinen 1818, Premierlieutenant 1825, Kapitajnlieutenant 1834,
Kapitajn 1842, Kommandørkapitajn 1850 og Kommandør 1852. Strax
efter sin Udnævnelse til Officer lagde T. sig efter Studiet af
Mathematik, Astronomi og Navigation, i hvilke Videnskaber han naaede
et højt Standpunkt. Fra 1819-30 var han 5 Gange udkommanderet
med Kadetskibet; 1833-41 var han Lærer i Mathematik og
Navigation paa Søkadetakademiet. I dette Tidsrum forfattede han
ypperlige Lærebøger: en elementær Geometri (1834) og «Navtisk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0119.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free