- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
114

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tausen, Hans, 1494-1561, evangelisk Reformator og Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Livet igjennem syslet flittig med Pennen; men ikke alt blev trykt,
som egnede sig dertil. Ved et heldigt Tilfælde ere dog flere af
hans egenhændige Haandskrifter endnu bevarede (udgivne sammen
med nogle af H. T.s forhen trykte, men nu yderst sjældne
Smaaskrifter paa det kongl. danske Selskabs Foranstaltning ved Rørdam
1870).

I den sidste Del af sit Liv led H. T. af Podagra og
Stensmerter. Strængt Arbejde og Besværligheder af mange Slags havde
saa at sige hørt til hans daglige Brød Livet igjennem; men han
bar det med Taalmodighed og vidste at indordne al Modgang under
Troen paa Guds Førelse med ham. Han døde 11. Nov. 1561.
Hans Valgsprog var: «I Morgen skal min Retfærdighed svare for
mig» (1. Moseb. 30, 33), og han fortjener utvivlsomt et Eftermæle
som faa Mænd i den danske Kirke. Vistnok har han til Tider
brugt stærkere Ord, end vi, der staa uden for Striden, nu kunne
billige; men mere end nogen anden enkelt Mand, som vi kunne
nævne, har han dog bidraget til at tænde Evangeliets Lys i vort
Fædreland. Andre, og da navnlig Sjællands berømte Biskop Peder
Palladius, have vel haft større Evne til at lede den kirkelige
Livsstrøm ind i et roligt Leje; men hvor det gjaldt at bryde Vej, der
var H. T. Manden. Da det første haarde Arbejde var gjort, kunde
Efterfølgerne uden Skade gaa lempeligere til Værks. Paa H. T.
passede, som en gammel Kilde siger, Apostelen Paulus’ Beskrivelse
(1. Tim. 3) af, hvorledes en ret Biskop bør være. Et andet Vidne
fra Fortiden ytrer: «Ved hans Død mistede den danske Kirke den
højlærde, ærværdige Lærefader og Biskop, som først aabenbarlig
bekjendte, prædikede og førte den lutherske Religion paa Fode i
Danmark og Norge.»

Efter sin 1. Hustrus Død havde H. T. ægtet Anne Andersdatter
(d. 24. Avg. 1570), der vistnok var fra Kjøbenhavn og var
en Slægtning af den i sin Tid bekjendte Tolder Frands Villumsen,
der berigede Universitetet med en egen Bogsamling. Gjennem
flere af sine Døtre er H. T.’ Stamfader til en ret anselig
Efterslægt. Hans Svigersøn Biskop Hans Laugesen i Ribe (X, 131)
satte ham et Mindesmærke i Ribe Domkirke, der indeholder vigtige
Bidrag til hans Levned. 400 Aar efter hans Fødsel rejstes en smuk
Mindestøtte over ham i hans Fødeby Birkende.

P. Røn, Sciagraphia Lutheri Danici M. Joh. Tausani (1757).
Ny kirkehist. Saml. III.
Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 I, 446 ff.
Sthyr, Theol. Tidsskr. VI og VII.

H. F. Rørdam.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free