Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sørensen, Christian, 1818-61, Typograf og Opfinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Christian S., var Arbejdsmand, Moderen hed Margrethe Andersdatter.
Allerede som Dreng maatte han tjene til Livets Ophold, han var
behjælpelig hos en Væver, saa kom han endog før sin
Konfirmation i Guldsmeddelære, men da Mesteren intet vilde give ham,
kom han i Sætterlære (1833). Her begyndte hans Tanke tidlig
at sysle med den Opgave, om det ikke var muligt baade at sætte
og igjen aflægge Typerne paa en Maskine. Han formelig grublede
herover, men atter og atter opgav han Tanken. Han kunde jo
ikke udføre den Maskine, som han efterhaanden konstruerede op,
han var ikke Mekaniker. Men da læste han en Dag i et Blad,
at en Wiener havde opfundet en Sættemaskine, og saa besluttede
han for Alvor at tage fat, Danmark burde have Æren. Men først
affattede han en Fremstilling af den Indflydelse, hans Maskine
formentlig vilde have paa Sætternes Stilling. Den lod han cirkulere
mellem Kammeraterne paa Sætteriet i Bianco Lunos Bogtrykkeri,
han vilde kun arbejde i Overensstemmelse med dem. Skriftstøber
Fr. Fries (V, 399) stod ham nu bi; han fik Hjælp af den
Reiersenske Fond til at bygge en Model, og 1846 fik han 10 Aars
Eneret paa at forfærdige en «Sætte- og Sorteremaskine». Han var
hos Christian VIII, der fik Interesse for Sagen. Men saa døde
Kongen, og der kom urolige Tider. Sagen maatte hvile, men S.
hvilede ikke. Han gik i Lære hos en Mekaniker, og da der 185r (sic!)
skulde være Verdensudstilling i London, gjaldt det for ham om at
faa en Maskine færdig til den. Baron Constant
Dirckinck-Holmfeld (IV, 276) gik i Kompagni med ham, en Maskine blev færdig,
S. rejste med den til London, men den var kun mangelfuld i sin
Udførelse. Den tog ingen Belønning, ja blev næsten ikke
bemærket. Det var en trist Tid, men S. tabte ikke Troen paa sin
Maskine, og nu traadte J. F. Giødwad (VI, 52) til. Han bestilte
en Maskine til Bladet «Fædrelandet», og den kom til at gaa, 2
Sættere udførte med den 5 Sætteres Arbejde. Giødwad bestilte en
Maskine til, og den fik S. Lov til at vise paa Udstillingen i Paris
1855, hvor den opnaaede højeste Pris. Hvad der vakte den store
Opsigt var, at Maskinen paa én Gang var Sætte- og
Aflæggemaskine. Sættemaskiner var der tidligere gjort Forsøg paa at
fremstille, men en Maskine, der baade satte og lagde af, var noget
ganske nyt. Et fransk Selskab sikrede sig Opfindelsen, S. skulde
flytte til Paris og der bygge Maskinerne for Selskabet. Nu syntes
Sejeren vunden, Lykken vinkede, men det hele var en bristende
Sæbeboble, Selskabet vilde kun tjene Penge og det strax. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
