Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sødring, Julie Weber, 1823-94, Skuespillerinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
betydeligste af disse, Jfr. Henriette Jørgensen, sig allerede ved
Udgangen af 1844-45 tilbage fra Scenen, men det var dog først, da
J. L. Heiberg 1849 havde overtaget Theatrets Styrelse, at hun for
Alvor rykkede ind i disse. Jfr. R. var da bleven Madam Sødring,
i det hun 25. Maj 1849 ægtede Cand. polyt., Assistent ved
Rosenborg Brøndanstalt Christopher Hansen Sødring, der var født 4. Jan.
1822 i Bergen og døde som Mineralvandsfabrikant i Kjøbenhavn
26. Sept. 1881 paa sit Landsted ved Klampenborg; hans Forældre
vare Agent Christopher Hansen S. (d. 1860 som svensk-norsk
Konsul i Aalborg, 78 Aar gammel) og Frederikke Elisabeth f. Frisch
(d. 1860, 72 Aar gammel).
Et Sted i sine Erindringer kalder Fru S. Betoningen «det
væsentligste i Skuespillerens Kunst», og for hendes egen
Skuespilkunst var netop Betoningen Kjendemærket. Dette maa dog ikke
forstaas saaledes, at hun anvendte forskjellige Stemmer til sine
Roller, ingenlunde, hun skyede tvært imod dette Middel, ligesom
hun i Regelen forsmaaede den ydre Maskering: Stemme og Ansigt
vare altid ens, men Tonefald og Minespil skiftede. Saa fuldstændig
formaaede hun i sin Fantasi at krybe ind i den fremstillede
Persons Ham, saa fuldstændig i sin Tanke at gaa op i Rollens
Karakter, at hun ved en ganske naturlig og stilfærdig Anvendelse af
disse Midler frembragte den fuldkomneste Illusion.
Fru S., der lige fra sin Barndom havde haft saa vel Øren
som Øjne aabne for Menneskenes Særegenheder, arbejdede i sin
Kunst efter levende Model, og i sine Erindringer udtaler hun
aabent, at hun er sig bevidst, hvad hun skylder «de mange af alle
Klasser, som jeg har truffet i Livet, og fra hvem jeg – ofte
umærkelig og i Barndommens Aar – har samlet mine Indtryk».
Det var ofte kun et enkelt Træk, hun tog fra sin Model, og ud
fra og om det skabte hun saa et lyslevende Menneske; saaledes
havde hendes mesterlige Geske Klokkers i «Barselstuen» sit
Udspring fra den Maade, hvorpaa Amagerkonen i Porten til hendes
Barndomshjem i Adelgade havde nydt sin Formiddagskaffe.
Goldschmidt roste højlig Fru S.s Geske, som han kaldte for et lille
hollandsk Billede, men han tilføjede, at det vilde have været
umuligt for hende at udpensle den i saa høj en Grad, hvis Rollen
havde været større i Omfang. Deler man Fru S.s Repertoire i 2
store Klasser: de latterlige og de hyggelige Figurer, ramme disse
Goldschmidts Ord ikke alene Geske, men hele den første Klasse:
Fru S. naaede inden for den hyppigere det ypperlige i Smaaroller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
