Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svend Grade, o. 1125-1157, Konge - Svend Alfifasen, o. 1015- o. 1036, Konge i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mislykkedes. Faa Viborg Ting toge Valdemar og Knud Kongenavn
(1154). Eskil forlod S., selv mange af hans tidligere tro Tilhængere
faldt fra ham, og under sine Krigeres Haan flygtede han til Tyskland.
Henved 3 Aar flakkede han om uden at kunne finde Hjælpere i
Kampen. Ved gyldne Løfter fik han endelig Henrik Løve til at ruste
sig. De bestak Danevirkes Portvagt, slap ind til Slesvig,
brandskattede Byen og plyndrede Handelsflaaden i Slien, men droge
tilbage uden at afvente Fjendens Komme. Henrik Løve lod
imidlertid de Vender, der vare ham underlagte, hærge Fyn og dernæst
føre S. til den haardt hjemsøgte Ø, der ogsaa hyldede ham. De
andre Konger droge imod ham; men der indlededes Underhandlinger
i Odense og aftaltes Fredsmøde paa Laaland, hvor
Valdemar ved Kjendelse tredelte Riget og selv valgte Jylland; S. fik
Ret at vælge før Knud og tog de Skaanske Lande for ikke at
være indeklemt mellem sine Medbejlere; Knud fik altsaa Sjælland.
Modgangen havde alt længe tilbagetrængt de gode Elementer, S.s
Karakter oprindelig havde rummet, og udviklet hans værste
Egenskaber; nu endte han som Nidding. Ved «Blodgildet» i Roskilde
(9. Avg. 1157) lod han Knud nedhugge og havde ogsaa nær gjort
det af med Valdemar, hvem han dernæst forfulgte til Jylland. Men
i det afgjørende Stævne sejrede Valdemar; S. flygtede, hans Hest
blev stikkende i en Mose, selv segnede han af Træthed; dér blev
han funden af ligrøvende Bønder og dræbt (23. Okt. 1157). Det
var paa Gradehede, og man gav ham senere Tilnavn efter dette
Sted. Bønderne nedgrove Liget; snart rejstes der et Kapel, ved
hvis ringeagtede Nordside S.s Stenkiste saas endnu ind i nyere
Tid. — Hans Dronning Adelheid (I, 97) drog til Tyskland og
indgik et nyt Ægteskab; en Søn af S. var død som lille Barn; deres
Datter Luccardis blev senere gift med Grev Berthold II af Andechs,
Markgreve af Istrien, men skilt fra ham paa Grund af Utroskab
(d. 1188).
Saxo, ed. Müller.
Helmold, Chron. Slavorum.
H. Olrik, Konge- og Præstestand II.
Steenstrup, Vore Folkeviser S. 215 ff.
Hist. Tidsskr. 6. R. III, 108 ff. 226 ff.; 7. R. III, 369 ff.
Aarh. f. nord. Oldkynd. 1887, S. 78 ff.
Hans Olrik.
Svend Alfifasen, o. 1015—o. 1036, Konge i Norge, var Søn
af Kong Knud den store og hans Slegfred Ælfgifu, en Datter af
Ealdorman Ælfhelm i Deira. Da Knud ægtede Dronning Emma
(101 ), sendte han Ælfgifu med hendes Sønner Harald og S. til
Danmark. S. indsattes senere til Høvding i Jomsborg. Efter at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
