- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
618

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svegning, Peder Olufsen, -1671, Præst og Salmedigter - Sveinbjørnsson, Thórður, 1786-1856, Justitiarius, Lovtextudgiver

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udgav han «Aurora eller ny Morgenrøde», indeholdende Salmer
og Bønner til hver Dag i Ugen, hvoraf Kingo har optaget nogle
i sin Kirkesalmebog. Utrykt haves andre omfangsrige Samlinger
af aandelige Sange fra hans Haand. Han var gift med Maren
Christensdatter Lind (f. 1645 d. 1730).

Lampe, Bergens Stifts Biskoper og Præster I, 232 f.
Brandt og Helweg, Den danske Psalmedigtn. I, 336 ff.

A. E. Erichsen.


Sveinbjørnsson, Thórður, 1786-1856, Justitiarius, Lovtextudgiver,
fødtes paa Hvítárvellir i det vestlige Island 4. Sept. 1786
som Søn af Landbrugeren Sveinbjørn Thórðarson og dennes 1.
Hustru, Halldóra Jónsdatter. Efter at være dimitteret privat 1802
tjente han en Aarrække sit Udkomme paa Island ved Landarbejde
og som Kontorbetjent. Han indskreves ved Universitetet 1817,
underkastede sig juridisk Embedsexamen 1822 og havde desuden i
Studeretiden besvaret en historisk og en juridisk Prisopgave. 1822
udnævntes han til Sysselmand i Árness Syssel, ansattes 1834 i den
islandske Landsoverret, hvor han 1836 forfremmedes til Justitiarius;
1848 erholdt han Titel af Konferensraad. Som kongevalgt havde
han Sæde i Altinget fra dettes Oprettelse 1845. Han var 2 Gange
gift, men kun med sin sidste Hustru, Kjøbmandsdatteren Kirstine
f. Knudsen, som han ægtede 1840, har han efterladt sig Børn. Han
døde i Reykjavik 20. Febr. 1856.

Th. S. har for det Arnamagnæanske Legat besørget
Kvartudgaven af den islandske Lovbog «Graagaas» I-II (1829), i det
han har redigeret Texten og vedføjet latinsk Oversættelse m. v.,
hvorimod den udførlige Indledning skyldes J. F. V. Schlegel. Dette
vidtløftige og vanskelige Arbejde stillede store Fordringer, som
næppe den Gang kunde fyldestgjøres; Udgaven lider da ogsaa af
forskjellige Svagheder, navnlig foranledigede ved de 2 Hovedtexters
Sammenblanding, saa at den rette Indsigt i denne mærkelige
Lovsamlings Beskaffenhed først senere gjennem V. Finsens
Enkeltudgaver har kunnet naas. 1847 udgav han for samme Stiftelse
Lovbogen «Járnsíða» med latinsk Oversættelse m. v. Af Th. S.s
islandske Forfattervirksomhed kan mærkes hans Redaktionsarbejde
i det af ham stiftede Sønderamtets Landhusholdningsselskab, for
hvilket han udgav «Búnaðarrit» 1839-46, og hans Udgave (med
tilhørende Biografi) af P. Vidalins «Fornyrði lögbókar». Han
omtales som en sindig, bestemt Mand af den gamle Skole, der ogsaa
over for nye Retninger vidste at gjøre sig gjældende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0620.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free