- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
610

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svaning, Hans, 1503-84, kongl. Historieskriver - Svaning, Hans Jensen, 1600-76, Præst og Historiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lagt Vind paa en livlig og anskuelig Fortælling, og naar han ikke
havde tilstrækkelige historiske Kilder, havde han Fantasi nok til
at udfylde det manglende ved Gætninger og dristige Kombinationer.
Dog har han den Fortjeneste, at han med Flid har eftersøgt
Kilder til vor Middelalders Historie, og man vil ogsaa kunne
finde paalidelige Efterretninger hos ham, som vilde have været
tabte, hvis han ikke havde optegnet dem. Vi maa derfor beklage,
at det meste af hans haandskrevne Efterladenskaber gik til Grunde
ved Universitetsbibliothekets Brand 1728.

S. døde i Ribe 20. Sept. 1584, 81 Aar gammel. I en fremrykket
Alder havde han 30. Sept. 1554 ægtet den 15aarige Marine,
Datter af Borgmester Søren Jacobsen Stage i Ribe. Hun blev
Moder til 15 Børn og døde 4. Juli 1615. Den svenske Historiker
Johs. Messenius, der i en senere Tid tog sig for at imødegaa S.s
ovennævnte Gjendrivelse af Johs. Magnus, siger om ham, at han
egnede sig bedre til at avle Børn end til at skrive Bøger («liberis
qvam libris procreandis aptior fuit»). Vi holde os dog hellere til
Vedel, af hvem S. (1567) omtales som en saare værdig og kundskabsrig
Mand, «vir prudens, gravis et in omni eruditionis genere
excellens, maxime omnis antiqvitatis et historiarum peritissimus».

Rørdam, Historieskrivn. i Danmark efter Reform. S. 68 ff.
Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 I, 566 ff.

<i>H. F. Rørdam.<i/>


Svaning, Hans Jensen, 1600-76, Præst og Historiker, var
født 28. Maj 1600 i Ribe. Hans Fader var Raadmand Jens Laugesen;
Moderen, Dorothea, var en Datter af ovennævnte Historieskriver
Hans Svaning, hvis Navn Dattersønnen fik. Paa Dansk
kalder denne sig stadig Svane ligesom hans bekjendte Fætter
Ærkebiskop Hans (Hansen) Svane; men det er dog blevet Skik at
kalde ham «den yngre Svaning» til Adskillelse fra Morfaderen.
Efter Skolegang i Ribe, Sorø og Lund blev S. Student 1620. Siden
rejste han udenlands i en Række Aar (1624-30), til Dels med
Understøttelse af Fru Kirstine Munk (XI, 525), besøgte Universiteterne
i Wittenberg, Jena, Altorf og Basel og gjorde mange lærde
Bekjendtskaber. Kort efter sin Hjemkomst tog han 1630 Magistergraden
i Kjøbenhavn og blev s. A. Rektor ved Sorø Skole. 1635
kaldedes han til Sognepræst i Besser og Onsbjærg paa Samsø,
hvortil der hørte en Herregaards Jorder, Bisgaard, de gamle
Aarhusbispers Residens paa Øen. 31. Juli 1636 ægtede S. sin Formands,
M. Elias Eisenbergs, Enke, Anne Jensdatter, en Borgmesterdatter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0612.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free