Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svane (Svaning), Hans, 1606-68, Ærkebiskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saa 5 af deres Midte; men Tallet indskrænkedes siden til 2, nemlig
Provsterne i Kjøge og Slagelse, M. Christen Madsen Tausan og
M. Peder Villadsen, hvilken sidste særlig blev S. en duelig
Medhjælper i Udførelsen af de store Planer, han i Forbindelse med
Borgmester Hans Nansen havde om en Forandring i Statsforfatningen,
hvorved Adelens Magt kunde blive indskrænket til bedste
for Kongen og de uadelige Stænder. Det var S., som allerede
ved Rigsdagens Begyndelse foreslog, at kun Medlemmer af Rigsraadet
skulde være berettigede til Forleninger, medens Rigets øvrige
Len skulde bortforpagtes til de højstbydende. Hvad den af
Regeringen forlangte Konsumtionsskat angik, da erklærede han sig paa
Gejstlighedens Vegne villig til at yde samme, naar Adelen ogsaa
kom til at bære sin Part af Byrden. Kongen lod ved sin
Kammersekretær Christoffer Gabel antyde for S. og Nansen, at det,
som det gjaldt om, var, at han kunde faa fri Hænder derved, at
hans Haandfæstning blev kasseret og en arvelig Regering indført.
Mod dette Maal arbejdede S. nu med den ham egne Energi uden
at agte Adelens Modstand; Gejstlighedens deputerede fulgte ham i
sluttet Skare, ligesom Borgerstanden fulgte Nansen. Bispegaarden
blev et vigtigt Samlingssted for den lille Kreds, der var indviet i
Kongens Planer, og ved Stændermøderne var S. ved enhver Lejlighed
den veltalende Ordfører for de uadelige Stænder, som han opildnede
til uforfærdet at holde fast ved deres Krav paa Ligestilling
og at støtte Kongens Ønske om Udvidelse af hans Magt trods
Rigsraadets og Adelens Modstand. Adelens Forsøg paa at indjage
Præsterne Frygt for, at de skulde miste deres Tiender, naar Adelen
mistede sine Forleninger, lykkedes det S. ved Provst P. Villadsens
Hjælp at afværge, og desuden opnaaede han en udvidet Fuldmagt
fra dem til i alle Henseender at handle og vedtage paa deres
Vegne, hvad han ansaa for at være til Kongens bedste og
Fædrelandets Tarv. For øvrigt var S. Sjælen i de hemmelige
Forhandlinger, som ved Siden af Stændermøderne førtes med Hoffet, og
som i Virkeligheden bleve det egentlig afgjørende. Mellem Slottet
og Bispegaarden færdedes Gabel idelig, og paa sidstnævnte Sted
oplagde de i Kongens Planer indviede Rigsdagsmænd de Raad,
der skulde bestemme Rigernes Statsforfatning for en lang Fremtid.
8. Okt. var alt saa vidt forberedt, at Minen kunde springe, i det
de uadelige Stænder efter S.s Forslag vedtog «at tilbyde Hs. Majestæt
Kronen som en Arvekrone». Et Par af Borgerskabet overbragte
Rigshofmester Joachim Gersdorff denne Beslutning, der vakte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
