- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
548

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Støttrup, Morten Jensen, 1705- , Sekterer - Suadicani, Carl Ferdinand, 1753-1824, Læge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

overførtes endnu s. A. til Kjøbenhavn. Der dreves lange
Forhandlinger med Brødrene, uden at disse vilde afstaa fra deres
Paastande om den bestaaende Kirkes Ugudelighed. Kirkekollegiet
talte som sædvanligt om det utilbørlige i at bruge udvortes Straffe
mod vildfarende, men endte med, at saa længe de optraadte mod
vor Kirkes Skikke og Lære, kunde de ikke med Sikkerhed
løslades. Endelig (1738) forvistes M. og N. fra Landet og kort efter
ogsaa A. Deres senere Skæbne er ubekjendt. – En fjerde Broder,
Laurids Jensen S., Remmesnidersvend, der havde været indviklet i
den første Sag mod M. S., blev ligeledes forvist 1745.

Krog, Efterretn. om Viborg S. 247 f.
Saml. t. Jydsk Hist. og Topogr. II, 29 ff. 36 ff.
Tauber, Aalborg Kathedralskoles Disciple I, 129 f.

L. Koch.


Suadicani, Carl Ferdinand, 1753-1824, Læge, var en Søn
af Læge og Apotheker Rudolph Ferdinand S. og Margrethe
Dorothea Christine f. Lucas og fødtes i Preetz 17. Dec. 1753,
immatrikuleredes som Student i Kiel 1770 og begyndte sine medicinske
Studier her, men fortsatte og fuldendte dem i Gøttingen, hvor han
promoveredes 1774. Derefter nedsatte han sig som Læge i sin
Fødeby og flyttede 1778 til Glückstadt, hvor han 1782 erholdt
Fysikatet Segeberg og fik en stor Anseelse som Praktiker. 1783 blev
han Livlæge hos Hertug Frederik Christian af Augustenborg og
ledsagede 1795 Hertugfamilien til Kjøbenhavn, hvor hans Lægery
skaffede ham Praxis i Kongefamilien og som Følge af lykkelige
Kure Justitsraads- og Livlægetitel. 1796 og 1801 ledsagede han
Kronprinsen paa Baderejser og stod i høj Gunst hos denne.
Derefter blev han Livlæge hos Landgrev Carl af Hessen-Kassel samt
Fysikus for Byen Slesvig og Gottorp Amt og 1802 udnævnt til
Etatsraad. I denne sin Embedsstilling udfoldede han megen
Virksomhed, særlig til Fremme af Sindssygevæsenet – paa hans
Initiativ grundedes Sindssygehospitalet i Slesvig – og af
Døvstummeinstituttet, i hvis Direktion han indtraadte 1810. – Han var 2
Gange gift: 1. med Maria f. Wiebel, Datter af Overretsadvokat W.,
og 2. med Johanne f. Petri, Datter af Overretsadvokat P. Efter
den sidste Hustrus Død blev den tidligere saa livsfriske og kraftige
Mand sygelig, indtil hans Død indtraf 22. Febr. 1824.

Staatsbürg. Mag. IV, 136 ff.
Lübker u. Schröder, Schlesw. Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.
Schlesw.-Holst. Prov.-Berichte 1827, S. 563.
Thaarup, Fædrenelandsk Nekrolog 1821-26.
Biogr. Lex. der hervorrag. Aerzte V.
Schumacher, Genrebilder aus dem Leben eines 70jähr. Schulmannes (1841) S. 336 ff.

Jul. Petersen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0550.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free