Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Strøm, Hans, 1726-97, Præst, Naturforsker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kjøbenhavn for at studere videre. Det var især de klassiske Studier,
der vare tillokkende for ham. Han maatte imidlertid blive hjemme,
da Faderens Eftermand kaldte ham til personel Kapellan, og han
troede, det var et Kald fra Gud. Spener og Buddeus havde vakt
hans Sans for den praktiske Kristendom, og skjønt det var ham
imod at blive Præst, mente han dog, at han bedst kunde udøve
Kristendommen som Ordets Tjener. Han havde tidlig Syn for sin
Mangel paa «ud vortes Anstand» og Veltalenhed, havde derfor sat
sig et «fjærnere og uvissere, skjønt mere glimrende, Maal» –
rimeligvis en Professorpost, men han angrede aldrig, at han blev Præst.
Det var 1750, han indtraadte i Embedet. Baade Sognepræsten og
den resid. Kapellan vare svage, og han maatte ofte udføre
Forretningerne for dem begge. I det vidtløftige Kald begyndte han
med Husbesøg, og der var ingen Gaard, hvor han ikke havde
været 2-3 Gange. Disse idelige Rejser i det vidtløftige Kald,
der nu udgjør 3 store Præstegjæld, fik for ham megen Betydning.
1752 udkom Pontoppidans «Norges naturlige Historie», til hvis
største Fortjenester det maa regnes, at den hos S. vakte Sansen
for Naturvidenskaberne i det hele og for hans Fødeegns
Naturhistorie i Særdeleshed. Han fik fat i Linnés Skrifter, og de
fængslede ham i den Grad, at han opgav sin paatænkte
Doktorpromotion med alt andet undtagen sin præstelige Embedsgjerning. For
denne vandt han kun mere Interesse under sine Naturstudier, og
han taler lige op i sin høje Alderdom om disse som en stor
Vinding for Embedet og paastaar frejdigen, at Præster, der dyrke
Videnskaberne, blive de mest nyttige for sine Menigheder, da de
bedst vide at benytte Tiden og saaledes altid kunne være til
Tjeneste.
S. siger selv, at han var Avtodidakt, og at han var den første,
som har søgt at tillægge vore norske Naturalier systematiske Navne.
Som han ingen Lærer havde haft, saa heller ingen Medhjælper uden
sin ovennævnte Huslærer Knud Sandshavn, der «afpælede
Strækningerne, saa godt han kunde ved Hjælp af et Kompas». Hans
Formaal med Arbejdet var oprindelig et religiøst: at bringe Folket
til «Indsigter om Skaberens Fuldkommenheder og følgelig om deres
Pligter mod ham», men det voxede under hans Hænder, saa hans
Søndmøres Beskrivelse, da den udkom 1762-69 (2 Dele i Kvart,
trykte i Sorø), vakte den største Opsigt. Han blev nu den første
uden for Throndhjem, der indvalgtes i det kongl. norske
Videnskabsselskab. S. A. (1764) blev han Sognepræst til Volden, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
