Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Struensee, Johann Friedrich Greve, 1737-72, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det meste Forbedringer med Hensyn til Byens Politivæsen,
Gadebelysning, Renlighedsforhold, Indførelse af Husnumre o. a. m.
Vigtigt var det ogsaa, at S. godkjendte Holsteins Omordning af
Jurisdiktionsforholdene i Byen, i det en enkelt Domstol, Hof- og
Stadsretten, stilledes i Steden for de mange forskjellige, der hidtil havde
været her, en Forandring, der, som vel bekjendt, var en væsentlig
Forbedring. Ogsaa Omordningen af Byens Fattigvæsen havde meget
gode Sider.
Som her for Kjøbenhavns Vedkommende saaledes har der
vistnok ved S.s store Omdannelse af Centralstyrelsen været noget
godt, men, taget i sin Helhed, var denne dog ganske unødvendig
og tilmed ubetimelig, fordi der var vigtigere Reformer, som først
burde fremmes, og fordi S. vanskeliggjorde sig sin hele Gjerning
ved samtidig at arbejde i saa forskjellige Retninger, og det endda
med et urimeligt Hastværk. Ogsaa fandt de Forandringer, han
indførte, jævnlig Sted uden tilstrækkelig Overvejelse, og de
gjennemførtes med saa liden Omtanke, at der oftere opstod en højst
uheldig Konfusion.
Hertil kom saa, at hans Forhold til Embedspersonalet havde
alvorlige Skyggesider. Ganske vist havde der i ældre Tider været
baade Klikevæsen og en Del Slendrian, og der kunde derfor være
noget godt ved den stramme Disciplin, som S. indførte. Selve de
Principper, som han opstillede, kun at ville udnævne Embedsmænd
efter Dygtighed, og at man strængt skulde rette sig efter gjældende
Lov og afholde sig fra administrativ Vilkaarlighed, vare fortræffelige,
ligesom det ogsaa var forstandigt, at han stræbte at afskaffe
Lønninger ved Sportler og kun vilde have fast Gagering af
Embedsmændene; men alt kom an paa den Maade, hvorpaa
Principperne gjennemførtes, og her vækker han skarp Kritik. Hvor lidt
han end kjendte til den store Mængde af ældre Embedsmænd og
deres Gjerning, saa han dog skjævt til dem, og han fejede derfor
ud iblandt dem for at faa nye Kræfter ind, som han mente bedre
at kunne stole paa. Men selv om der ganske vist i den Kreds
af yngre intelligente Mænd, der i den Bernstorffske Tid vare blevne
udviklede her hjemme, fandtes gode Kræfter, som han kunde
bruge, og om han end i sin noget ældre Broder Justitsraad C. A.
S. (s. ovfr.) havde en begavet Mand, der, som det viste sig, kunde
gjøre Gavn i Finansfaget, saa maatte han alt for tit ved
Udnævnelser gaa omtrent i Blinde efter de løseste Anbefalinger, og det
var et dumdristigt Spil at lade saa mange uprøvede Mænd tage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
