- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
496

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Struensee, Johann Friedrich Greve, 1737-72, Statsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

var hans Selvarbejde dog endog i disse aldeles intet. S. forstod
med ikke ringe Kløgt under sine Samtaler med ham at lægge de
Kongebud, han ønskede udstedte, til rette for ham paa en saadan
Maade, som om det var ham, der havde fundet paa dem, og som
om han selv kun var den, der hjalp ham med at forme Befalingerne
og faa dem udstedte som Kabinetsordrer til Regeringskollegier
eller andre. De 2 første saadanne, der saaledes fremkom
og aabnede Rækken af de Struenseeske Kabinetsordrer, udstedtes
allerede 4. Sept., altsaa inden Bernstorff endnu var afskediget.
Den ene af dem indeholdt Indskærpelse af, at Rangtitler og
Ærestegn skulde uddeles langt sjældnere end forhen, den anden var
den tit omtalte, hvorefter der skulde indføres uindskrænket
Trykkefrihed. At S. ved den sidste regnede paa at skulle vinde
Folkeyndest, kan der ingen Tvivl være om.

Til disse Skridt sluttede sig efter Bernstorffs Fald forskjellige
vigtige Regeringshandlinger, der tjente til at forberede hele Magtens
Sammentrængning i Kongens Kabinet. Først og fremmest sattes
Konseillet ud af Spillet, i det det med en enkelt Undtagelse aldrig
raadspurgtes. Desuden greb S. Lejligheden til at faa forskjellige
høje Embedsmænd, der hørte til det ældre Statsmandsparti, afsatte,
og han gjorde Ende paa al mundtlig Forhandling imellem
Kollegiernes Chefer og Kongen ved at indføre, at der fra Kollegierne
skulde indgives kortfattede skriftlige Forestillinger til Kongen; de
afgjordes da af denne, naturligvis efter Samraad med ham selv, og
Resolutioner afgaves ved skriftlig Paategning paa Sagerne. Det
var derved gjort umuligt for Kollegiernes Præsidenter at udøve
nogen personlig Indflydelse paa Kongen. Det næste Skridt var,
at alle Konseillets Medlemmer afsattes (10. Dec.), og ikke mange
Dage derefter fulgte Konseillets fuldstændige Afskaffelse. Fra nu
af var Kabinettet uden noget Medbejlerskab Midtpunktet i
Styrelsen. I dette Kabinet var S. ikke mange Dage i Forvejen (18.
Dec.) kommen til at indtage en ny Stilling ved at være bleven
Maitre des requétes i det. Han havde derved faaet ligesom den
officielle Ledelse af Sagerne der, og det var da ogsaa efter Dec.
1770 snart bekjendt for al Verden, at han var den, der raadede
for alt.

Kan man end indtil ud paa Vinteren 1770-71 tale om, at
Kongen var med i S.s Arbejde, tabte dette sig fuldstændig i de
første Maaneder af 1771. Da naaede Kongens Sindssyge
efterhaanden en saadan Højde, at han efter S.s eget Udsagn blev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0498.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free