- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
483

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stricker, Carl Alexander, 1731-1820, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aar fransk Krigstjeneste (o. 1758-1761) og blev, efter 1759 at være
avanceret til Kapitajn, 1763 Kompagnichef ved norske Livregiment
til Fods. 1769-72 gjorde han Tjeneste ved den russiske Hær i
Krigen med Tyrkerne. 1773 blev han Generalkvartermester-Lieutenant
i Norge, hvor han fik Detailleledelsen af den efter General
Huths Initiativ s. A. oprettede «Norges militære Opmaaling», der
senere har udviklet sig til den nuværende «Norges geografiske
Opmaaling». Denne Institutions oprindelige Bestemmelse var at
optage Militærkarter over Landets vanlige Krigstheater, Grænsedistrikterne
mod Sverige. Den egentlige Bestyrelse overtog General Huth
selv, og han greb saaledes ned i Detailler, at der ikke levnedes
S. megen Selvstændighed. Desuden var Opmaalingens Økonomi
S. uvedkommende, i det Bestyrelsen heraf var overdraget en anden
Officer, daværende Ingeniørmajor Chr. Clasen (III, 594). Imidlertid
indlagde S. sig adskillige Fortjenester af Opmaalingen som
Forfatter af dens første Instruxer for Maalere m. v., ligesom han selv
med megen Dygtighed deltog i Kartlægningen. S. fik 1774 Majors
og faa Aar efter Oberstlieutenants Karakter. Fra 1780 blev
Opmaalingen stillet under Bestyrelse af en Direktion paa 2
Medlemmer; ovennævnte Clasen og S. bleve dens første Direktører, uden
at dette dog bevirkede synderlig Forandring i deres Virksomhed
ved Opmaalingen, i det de fremdeles delte Arbejdet mellem sig
efter samme Principper som før, ligesom General Huth fremdeles
beholdt Overledelsen i sin Haand.

1786 udnævntes S. til Oberst (med Anciennitet fra 1780) og
Chef for 1. oplandske nationale Infanteriregiment. Tidligere havde
han boet paa Gaarden Gjetemyren ved Christiania, men tilflyttede
nu Stange Præstegjæld paa Hedemarken og fratraadte derfor som
Direktør ved Opmaalingen. Han førte en Feltbrigade under
Felttoget i Baahus Len 1788. Ved Omorganisationen 1789 erholdt han
2. akershusiske nationale Infanteriregiment og avancerede s. A. til
Generalmajor; 1801 tog han sin Afsked fra Militærtjenesten og
boede siden i Christiania og til sidst uden for Byen, i Oslo. Han
interesserede sig meget for Astronomi og indrettede sig endog et
Slags Observatorium i sin Bolig; men inden han døde, 10. Febr.
1820, var han bleven sløv og affældig. – 12. Nov. 1774 havde
han ægtet Margrethe Charlotte Rømeling (f. 14. Juli 1743 d. 8. Nov.
1802), Datter af Generallieutenant Rudolf Woldemar R. (XIV, 485).

Anker, Biogr. Data om norske Generalspersoner.
de Seue, Hist. Beretn. om Norges geogr. Opmaaling.

C. O. Munthe.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0485.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free