Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stephansen, Anders, 1791-1870, Filanthrop og Skolemand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Enkegrevinden, Dronningen og Omegnens Beboere. Der var dog
altid Pengetrang; thi de 30 Rdl., der aarlig betaltes for hvert
Barn, forsloge kun til Føden. Uagtet den sparsomme Husførelse
og S.s store Nøjsomhed (han beregnede kun 250 Rdl. aarlig for
sit og Hustruens Arbejde), kunde tunge Næringssorger ikke
undgaas. Det lykkedes først at skaffe Bidrag fra større Kredse, efter
at S., der i meget sluttede sig til Grundtvigs Tanker om
Folkeoplysning, 1852 havde kjøbt Nabogaarden Hindholm og her
oprettet en Folkehøjskole; thi derved knyttedes Folket mere til hans
Gjerning. Omtrent samtidig bevilgede Rigsdagen ham en
Statsunderstøttelse paa 1000 Rdl. om Aaret; men han brugte dem helt
og holdent til Instituttet.
Saa længe S. havde Kræfter dertil, ledede han Arbejdet den
hele Dag med Liv og Lyst, baade i Skolen, i Haven og paa
Marken. I mange Aar var han eneste Lærer ved Skolen, blot
med Bistand af sin Hustru, der tillige forestod Husførelsen og
besørgede Regnskabsvæsenet samt den vidtløftige Brevvexling med
Kommuner og private. S. havde en rastløs Trang til at sætte
Ting i Gang, men var upraktisk og vilde ofte været kommet til
kort, hvis ikke hans Hustru havde hjulpet ham med sin praktiske
Sans. S. var ikke blot en genial Lærer, men tillige en stor
Børneven, der uden selv at have Børn var som Fader for en stor
Børneflok. Han vandt dem ved sin aabne, barnlige Natur og kunde
udmærket lege og spøge med dem, men kjælede ikke for dem og
var Stræng over for deres Unoder. Altid viste han dem en ædel
og sand Personlighed. Det var hans «umethodiske Methode». S.
og hans Hustru vare oprigtige Kristne, og hele deres Virksomhed
blev baaret af en opofrende Menneskekjærlighed og Glæde ved at
gjøre godt. «Salige ere de barmhjærtige», staar der med rette
paa deres Gravsten. Stod S. end i Begyndelsen den sydvestsjællandske
Lægmandsopvækkelse nær, var han dog en alt for sund og
rummelig Natur til ikke at tage Afstand fra alle paahængte
kristelige Former. Hans Tale var en fri Udfoldelse af et rigt indre
Liv, i hvilket en forunderlig Barnlighed var forenet med moden
Visdom, dyb Alvor med godmodig Humor. I ejendommelige, ofte
sære Vendinger fremsatte han sin Rigdom paa Tanker, der paa
Grund af hans livlige Fantasi formede sig i Billeder og
Sammenligninger, som undertiden gjorde det nødvendigt, at hans Hustru
med sin lyse Forstand traadte forklarende til. Men hans Tale var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
