Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steensen (Steno), Niels, 1638-86, Anatom, Geolog, Theolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Øje at præparere dette Organs Fibre ud i deres forviklede Slyngninger
og derigjennem fastslaa Hjærtets rene Muskelnatur og dets
hele Virkemaade, bestemt ved Fibrenes Forhold. Her kom han i
den skarpeste Modsætning ikke blot til selve Galenismens, men
ogsaa til alle sine samtidiges Opfattelse. Fremstillingen af disse
Opdagelser fik han foreløbig ikke publiceret. Han maatte paaskynde
sin Tilbagerejse til Hjemmet paa Grund dels af manglende
Ressourcer, dels af sin Stiffaders Død. Tidlig i 1664 kom han tilbage
til Kjøbenhavn, og først nu fik han det nye Skrift: «De musculis
et glandulis observationum specimen», udgivet baade her og i
Amsterdam. Det er tilegnet Kong Frederik III og er vistnok det
mest banebrydende af hans anatomiske Skrifter, navnlig ved den
heri givne Fremstilling af Hjærtets Forhold, hvorved han – ligesom
overhovedet i sit stringent-empiriske Forskerstandpunkt – var
ganske forud for sin Tid. «Aureus libellus» kaldte Haller senere
det berømte Skrift.
Det kan næppe være Tvivl underkastet, at S. kom hjem i
den Forventning, at han nu skulde knyttes til Universitetet; Bartholin
havde i Breve baade til ham og til Borch tydelig nok udtalt
sig i denne Retning og var ogsaa efter sin Discipels Hjemkomst
uudtømmelig i Ros over hans fremragende Dygtighed som Anatom.
Tilmed var Lejligheden til Ansættelse netop nu lige for Haanden,
da den unge Professor i Anatomi Jacob Henrik Paulli stod i
Begreb med at forlade Faget og i Stedet overtage Historien og
Geografien for Rasmus Vinding, der vilde trække sig tilbage fra
Universitetsvirksomheden. S. foretog ogsaa i Kjøbenhavn med den
største Bravour Dissektioner, vistnok som en yderligere
Habilitation. Men Resultatet blev, at der vel kom en ny Designation,
men den tilfaldt Matthias Jacobsen, Bartholins Søstersøn og
Vindings og Generalprokurør Scavenius’ Svoger, der ansattes særskilt
i Geografi, og om nogen Ansættelse af S. blev der ikke mere
Tale. At Kjøbenhavns Universitet derved gik glip af en Kapacitet
af højeste Rang, kan næppe andet end særlig lægges Bartholin
til Last og maa dybt beklages, om det end i øvrigt nok er
sandsynligt, at S. med sin sværmerisk urolige, altid af de højeste
Livsproblemer optagne Aand, sin Higen mod de absolute Idealer
aldrig i Længden havde følt sig tilfredsstillet ved at sidde rolig
ved Universitetet som anatomisk Professor, tilmed under dets saa
smaa og smaalige Forhold. Og af Udtalelser af ham endnu fra
Leiden i hans Skrifter og Breve skinner det tydelig igjennem, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
