Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stanley, Carl Frederik, 1738-1813, Billedhugger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
store 6aarige Rejsestipendium. Aaret efter rejste han udenlands.
Han drog først til Paris, hvor han forblev et Par Aar og færdedes
sammen med andre af Akademiets Stipendiater, Malerne Peder
Als og J. P. Lund og Arkitekten Harsdorff. I 1762 forlod han
Paris, naaede efter en stormfuld Overfart fra Marseille til Livorno
Rom og traf atter her sammen med de 2 sidstnævnte Kunstnere.
Efter et Par Aars Ophold i Italien vendte han i 1766 tilbage til
Kjøbenhavn og blev strax agreeret ved Akademiet paa en Kopi
af «Den antike Gladiator» (den borghesiske Fægter), som han
udstillede paa Akademiets første «Salon» i 1769. Ved denne Lejlighed
viste han ligeledes et Udkast til Dronning Louises Sarkofag,
bestemt for det af Harsdorff byggede, endnu ikke paabegyndte
Frederik V’s Kapel i Roskilde Domkirke. Da Akademiet næste
Gang, i 1778, afholdt en Udstilling, var dette Monument færdigt
(men langtfra endnu opstillet), saaledes at han kunde udstille en
Tegning deraf. Det var gjennem Jardin, at S. havde faaet denne
store Bestilling, der beløb sig til 6000 Rdl. K. Jardin
overdrog ham samtidig Udførelsen af de store korinthiske Kapitæler,
der skulde smykke Frederikskirkens Portalsøjler. S. ernærede sig
vel nærmest i disse Aar som Dekorationsbilledhugger, bl. a. ved
en Leverance til Hoftheatret af 22 joniske Kapitæler, Konsoller med
Elefanthoveder, Palmegrene, Løvehoveder o. l. Til Riddersalen
paa Christiansborg Slot udførte han de 2 store halvrunde Broncerelieffer
over Dørene. I 1777 lod S. sig naturalisere og optoges
s. A. enstemmig som Medlem af Akademiet paa en Figur i Gibs:
«Kjærlighed til Fædrelandet, forestillet som en ung Helt». Det
følgende Aar valgtes han samtidig med Abildgaard til Professor
ved Akademiet. At Opførelsen af Marmorkirken i 1770 standsedes,
havde været et haardt Slag for S., der her havde haabet at finde
rigelig Beskæftigelse. Saa vidt man kan slutte, synes han da heller
ikke at være bleven meget benyttet. Han udførte nogle Gravmæler,
bl. a. over Grev Thott i Sorø (1789), ledede Gjenopførelsen
af det ved Branden 1728 ødelagte Gyldenløveske Monument i vor
Frue Kirke i Kjøbenhavn samt gjorde nogle Buster og Figurer,
bl. a. til Brug for den kongl. Porcellænsfabrik; men nogen stor
Produktion har det ikke været, hvad der ogsaa bekræftes af den
Omstændighed, at han paa Akademiets tredje Salon i 1794 ikkun
deltog med 2 Ting: en Tegning af det Thottske Gravmæle og en
allegorisk Gruppe, forestillende «den holstenske Kanal».
I 1769 havde S. ægtet en Enke, Marie Adrienne Courtonne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
