Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stampe, Henrik, 1713-89, Retslærd, Generalprokurør og Statsminister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sat være en Slags Konsulent for de forskjellige Kollegier, især for
danske Kancelli, ved at afgive Erklæringer over juridiske Spørgsmaal,
der rettedes til ham, samt i at udarbejde Udkast til Love
enten efter opgivne Momenter eller uden Saadanne. Enhver vil
kunne forstaa, at i en fremragende Jurists Haand maatte et sligt
Embede kunne faa stor Betydning, og der er da ingen Tvivl om,
at S. i Tiden fra 1753-70 har været den vigtigste Mand i Kancelliet.
Medens man sædvanlig i hine Tider ved Kollegiernes Historie
lider af Vanskeligheden ved at skjelne, hvad der har været
de enkelte Kollegiemedlemmers særlige Del i det, der er udrettet
enten af godt eller af mindre heldigt, er det anderledes med S.
Udbyttet af hans Gjerning ligger tydelig og klart i de efter hans
Død i Følge hans egen Beslutning udgivne «Erklæringer», hvorved
han i høj Grad har sat sig selv et monumentum ære perennius.
Hvad der udmærker dem, er for det første store formelle
Fortrin. De indtage, rent stilistisk set, en høj Plads i den Tids
Prosalitteratur her hjemme; i den Grad er Fremstillingen naturlig
og klar, samtidig med at Sproget er ualmindelig godt og tit
paafaldende livligt, naar man tager de med Nødvendighed jævnlig
temmelig tørre Æmner i Betragtning. Hovedsagen er imidlertid
naturligvis de fortrinlige juridiske Udviklinger, de indeholde, der
bæres af en mærkelig bon sens og af et klart Blik for det praktiske
Livs Krav. Det er dog ikke den rent juridiske Side af dem,
der i denne Skildring skal fremdrages. De ere nemlig tillige saare
vigtige ved det Billede, de give af S.s Opfattelse af vigtige
Statsforhold og Samfundsforhold og af hans Virksomhed for deres
Udvikling.
S. var saa fuldt som nogen her hjemme en varm Tilhænger
af Enevælden og overtydet om det fortræffelige ved Statens
Forfatning med dens Kollegiestyrelse. Men han stod derfor
ingenlunde uden for adskillige af de Fremskridtstanker, der paa den
Tid vare satte i Bevægelse ad statsvidenskabelig eller filosofisk Vej.
Man kan saaledes ikke være i Tvivl om, at han paa flere Punkter
var paavirket af Wolf, naar denne paa den ene Side betonede det
almene Vel som Statssamfundets Opgave og tillige fremhævede
Menneskenes naturlige Lighed og Frihed. Der var herved fremdraget
meget vigtige Synspunkter til Bedømmelse af adskillige Stats-
og Samfundsforhold, og Tanken om det store Hensyn, der skyldtes
Folket midt i den enevældige Stat i Modsætning til den tidligere
stærke Fremhævelse af Fyrstens dynastiske Interesser, var herved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
