Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Staffeldt, Adolph Wilhelm Schack, 1769-1826, Digter, Amtmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dejligt Baal». Hans Embedsforretningers Mængde overvældede ham:
«8 til 9000 Sager om Aaret, og hvilke Sager!» skriver han. Hans
Omgang var sparsom, hans Venner ingen. Ensom i sin store
Embedsbolig skal han stundum, ligesom Grubleren S. Kierkegaard,
have ladet tænde Lys i alle Værelser for at gjennemvandre dem
i triste Tanker over et Liv, der saa lidet havde bragt ham, hvad
han havde haabet og ønsket. Den hypokondre Stemning havde
ham i sin Vold, saa han frygtede for, det skulde ende med
Vanvid. Til hans Nervelidelser sluttede sig en uhelbredelig
Underlivssygdom, som han forgjæves søgte Hjælp for. Efter et Lægebesøg
i Kiel kom han i Høsten 1826 tilbage til Slesvig; hans Tilstand
forværredes, og 26. Dec. døde han efter 3 Dages næsten
bevidstløs Henliggen, kun omgiven af udeltagende Tjenestefolk.
En af de faa, der have staaet S. personlig nær, den senere
Regeringsraad i Slesvig, Etatsraad Engel, siger om hans senere
Levetid, at han da, i Modsætning til sin sædvanlige Ironiseren,
kunde vise sig mere mild og elskværdig; «man erfarede da, at
han mangen Gang fortrød sine bitre Udtryk og søgte Forsoning;
og ved saadanne Lejligheder kunde endog hans Øjne svømme i
Taarer. Ikke des mindre ytrede der sig i Regelen noget dæmonisk
i hans hele ydre Væsen, og selv i hans bedste Timer syntes
det, som om han ikke handlede med Frihed, men dreven af højere,
skjulte Magter.» Amtets Bønder kaldte ham «de dolle S.».
I sin Afhandling om lyrisk Poesi (1843) paaviser Heiberg, at
den danske Lyrik, som hos Ewald aabenbarede sig i sin første,
umiddelbare Absoluthed, men som derpaa hos Baggesen
gjennemgik Reflexionens og Skepticismens Skærsild, hos S. vendte
tilbage igjen til sit absolute Udspring, beriget med de Resultater,
som den havde vundet paa sin Gjennemgang. Dette er i den
ønskeligste Overensstemmelse med Systemet – det Hegelske
nemlig –, og Heiberg maa derfor som logisk Konsekvens «erklære S.
for Danmarks største Lyriker; ja selv uden for Danmark, hvo vil
gjøre ham Rangen stridig?» Ud fra helt andre Synspunkter har
G. Brandes (1882) værdsat S.s Digtning og tildelt den en høj
Rang. – En samlet Udgave af Digtene udkom 1843 i 2 tykke
Bind, besørgede af Liebenberg, og efterfulgtes af Bidrag til hans
Levnedsbeskrivelse samt af C. Molbechs biografiske Udkast. Et
Udvalg af Digtene udgav Liebenberg 1854 og 1882.
C. Molbech, Digteren A. V. S. S. (1851).
Arentzen, Baggesen og Oehlenschläger.
G. Brandes, A. V. S. v. S. (1882).
Euphorion VI (1899).
P. Hansen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
